Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■453
flere mil tilhavs. De vigtigste fiskebanker hos os er mellem
Tromso og Varangerfjorden samt Storeggen udenfor Romsdalen.
Adskillige norske fartoier driver ogsaa fangst efter den i Ishavet
söndenfor Spitsbergen.
Fisket drives kun for leverens skyld, som bruges til tran.
Det har stor økonomisk betydning, især Ishavsfangsten. En enkelt
fisk kan give 7 hl. lever.
I Trondhjemsfjorden er udsat præmie for haakjærringfangst,
da den ødelægger fiskebestanden.
Det er sandsynligt, at haakjærringen føder levende unger
paa henved V« m.s længde.
Pigskate (raja c la ca ta) er udbredt fra Middelhavet nordover til
Trondhjemsfjorden, deu bliver 90—120 cm. lang.
I andre lande spises denne som alle andre skatearter, af
hvilke nogle ansees som gode madfiske. Hos os anvendes de
ikke og fanges kun tilfældig.
Kloskate (raja radiata) er som alle skater en bundfisk. Den
gaar om sommeren ofte paa ganske grundt vand. Der lægger
den sine æg. Om vinteren søger den gjerne ud paa dybet.
Det er den mindste og tillige en af de almindeligste skater
ved hele vor kyst. Længden er høist 60 cm.
Glatskate (raja hafis) er den største af vore skater (indtil 2 m.
lang og mere). Den parrer sig nær vandfladen, men holder sig
ellers paa bunden paa 20 til et par hundrede favne.
I Bohuslen var den før i tiden almindelig julekost og
spises endnu af fiskerne. Hos os anvendes den ikke.
Den er en af de almindeligste skater hos os; i Kristianiafjorden
er den talrig.
Ørneskate (myliobatis aquila) tilhorer Middelhavet og de varme
have. Et enkelt eksemplar er taget i Kristianiafjorden.
Den bliver indtil lVs m. lang. Med det paa oversiden af
halen anbragte spyd kan den tilføie slemme saar.
Havlampret (petromyzon marinus) har en tragtformig
sugemund, med hvilken den suger sig fast til andre fiske, som den
lidt efter lidt fortærer.
Om vaaren gaar den op i ferskvand og gyder.
Havlampretten træffes af og til ved hele Norges kyst, men
er ikke almindelig. I Kristianiafjorden er den ikke sjelden.
1 syden gjælder den som en god madfisk. Den er indtil
1 m. lang, oftest mindre.
Flodlampret (petromyzon fluviatilis) søger om høsten gjerne op
i elve og indsjøer. Der ligger den i dvale om vinteren og gyder
næste aar. Yngelen («linaal») er noksaa forskjellig fra de
voksne dyr.
Den forekommer hos os kun i Kristianiafjorden og kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
