Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■455
Makrel, sild og laks er især gjenstand for fiskeri i dette amt,
og de indfinder sig ved amtets kyster til visse tider af aaret.
Om fiskenes forekomst kan efter dr. J. Hjorts og dr. K. Dahls
undersøgelser oplyses :
Nogle fiske gyder sine rognkorn eller æg frit i havet,
saaledes at de flyder i det salte vand og fores afsted, idet de
driver med strømmen.
Til denue gruppe af fiske hører torsk, sei, lyr, kolje, hvitting
ogaf flyndrefamilien rødspette, skrubbe, sandflyndre, pigvar, sletvar,
kveite o. m. flere. Andre fiske som aalekone, svarthai,
naale-fiske o. s. v. lægger sine æg paa bunden, og de driver ikke med
strømmen.
Rognkorn af de fiske, som har drivende æg, findes ikke eller
kun sjelden om sommeren i Kristianiafjorden; her er om vaaren
i overfladen en kraftig udgaaende strøm, og saltgehalten er altid
saa høi, at de drivende æg flyder i de allerøverste vandlag.
Den vestgaaende strøm ud for Norges sydøstlige kjrst fra
Kristianiafjordens munding til Lister og videre lober med en
fart af 10 kv.mil i døgnet.
De fleste æg, som gydes ved kysten af Jarlsberg og Larvik
amt og i Kristianiafjorden driver udover og vestover med
strømmen.
I Kristianiafjorden findes derfor de drivende æg aldrig i
tilnærmelsesvis saa store mængder som ude i det aabne hav i
Nordsjøen. Medens der i Nordsjøen kan tages optil 498 torskeæg
pr. m.ä overflade, fandtes af Johan Hjort og Knut Dahl ved
samme undersøgelsesmethode kun ca. 6 torskeæg i marts maaned
i Kristianiafjorden.
Aarets yngel af fisk med drivende æg mangler i fjordene.
De æg af torsk, kolje, hvitting, sei, rødspette, skrubbe o. s. v.,
som gydes i Kristianiafjorden i tiden februar—april, findes en
4—6 maaneder senere (juni—september), naar de er 4—9 cm.
store, mange mil fjernet fra det sted, hvor de blev gydt, og i
fjordene findes da kun aarsyngel af de fiske, som fæster sine æg
paa bunden, eller som først udklækkes, naar de er forholdsvis
selvstændige, som aalekone, svarthai, naalefiske o. s. v.
Fiskene i fjordene paa Østlandet bestaar af to grupper, en
bosiddende og en vandrende. Til de bosiddende hører f. eks.
berg-neb, stikling, sutar (kutling), ulker, aal, aalekone, naalefiske etc.,
videre dybvandsfiske som svarthaa (spinax niger). Til de
vandrende regnes den madnyttige ruudfisk saasom torsk, hvitting,
kolje (hyse) samt flyndrer (f. eks. rødspette).
De bosiddende dyr optræder i nogenlunde stort antal det
hele aar paa passende steder i fjordene, medens der i anden gruppe
er store aarlige svingninger i bestanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
