Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
udbyttet af ferskvandsfiskerierne, udgjøre 2 250 kg., der efter en
pris af kr. 1.20 pr. kg. giver 2 700 kr. som udbytte af
ferskvandsfiskerierne, hvortil da kommer udbyttet af nedgangsaalen.
Laksefiske i elve. Amtet har kun en stor lakseelv, haagen,
men det er ogsaa den elv, hvori der som regel er det rigeste
laksefiske af alle elve i det sydlige Norge. Foruden Laagen maa
vel Sandeelven kaldes lakseelv.
I Sandeelven, hvis længde er 17 km. med nedslagsdistrikt af
190 km.2, har der i ældre tider været endel laks, men aldrig
meget. Der fanges nu mest sjøørret i denne elv, navulig i
bielven Lilleelven, der har bedre gvdepladse end hovedelven. I
Sandeelven blev 1897 fisket 400 kg. laks og i 1898 550 kg.
Ellers angives ikke udbyttet i denne elv.
Laksen gaar i Laagen op til Vittingfoss i Sandsvær, en
strækning af 63 km.
Kraft skriver i 1822, at der fiskes en god del, især i det
skyldsatte fiskekjærret i Kjærøfossen i Styrvold sogn i Lardal.
Der fiskedes dengang med drivgarn, og senere om efteraaret med
lystring. I Kjærøfossen fiskedes med forskjellige midler, saasom
teiner, giber, dog det vigtigste er kjærret, en ved bygning i fossen
bevirket indretning, hvori laksen samles, og hvoraf man i den
bedste fisketid, som er sidst i juni og forst i juli, to gange om
ugen kan optage 100 bpd., 600 kg., laks og derover. Dette gik
for sig paa den maade, at to mænd, som var vant til dette
arbeide, dukkede under, greb laksen og slog den ihjel med
træklubber. Efter nogen tids forløb afløstes de igjen af to andre.
Kjærøfisket eiedes af et stort interessentskab, og bestyrelsen var
overdraget en mand, der boede nær ved stedet.
Det hed dengang, at laksefiskeriet i Laagen, skjønt i
aftagende, var af megen vigtighed. Der fiskedes med teiner i
Aabu-fossen og Holmsfossen, men ellers med bundgarn, med ruser, med
drivgarn og lyster, og 10 gaarde i Hedrum hovedsogn og 2 i
Tjolling sogn havde deraf betydelig fortjeneste. Dog aftog aarlig
laksens gang paa Laagen, heder det omkring 1822, mest ved de
ulovlige stængsler og de forhen ukjendte fiskerier, hvilke i de
senere tider var bleven indrettede ved elvens udløb.
Nedenfor angives udbyttet af laks i Laagen i vægt i kilogram
og laksens værdi. Fra Drammenselven er ogsaa anført
opgaverne fra 1887, da en del af Drammenselven er grændseelv for
amtet.
Fangsten i Laagen i aarene 1865 til 1875, begge medregnede,
var ifølge ligningskommissionen gjennemsnitlig 18 474 kg. For
de 4 aar 1876—79 var gjennemsnitsfangsten efter samme kilde
16 296 kg. Udbyttet var dog meget ulige i de forskjellige aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
