Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
regelen merl hvidlige smaapletter paa brystet, rygfinnen er
særdeles liden, barderne er sorte, og de længste omkring 900 mm.
Blaahvalen besøger mere eller mindre talrig Finmarkens
kyster i vaar- eller sommermaanederne og yngler tildels her.
Blaahvalen lever af krill og andre smaadyr og befiuder sig
en stor del af aaret paa vandring fra den ene verdensdel til
den anden.
Om sommeren kan den træffes i Nordhavet og Ishavet lige
fra Grønland, Island, omkring Spitsbergen, Beeren Eiland, ved
Finmarken og hen langs Mnrmankysten til Novaja Semlja og
Hvidehavet.
Om høsten, i august eller begyndelsen af september, trækker
sværmene fra det østlige Ishav mod vest og syd. Trækket gaar
i det aabne hav langs Hebriderne og Irland, hvor den kan fanges
lige ud i september.
Ved Island gjøres ofte endnu i august gode fangster, men
i september er den allerede sjelden.
I oktober og november viser trækkende sværme sig udenfor
Newfoundland.
Det er sandsynligt, at blaahvalen tilbringer vinteren i det
aabne hav mellem Nordamerikas øststater og Azorerne.
Allerede i februar er den paa vandring østover udenfor
Newfoundland, og i april kan den ogsaa træffes ved Island paa
træk mod øst eller nordost; de vestligste af disse sværme
be-rorer Irland og Hebriderne, hvor enkelte individer kan fanges i juni.
Ved Norges nordkyst indfinder den sig oftest i mai eller
begyndelsen af juni, opholder sig her og i havet omkring Beeren
Eiland og söndenfor Spitsbergen i sommermaanederne og drager
om hosten atter mod vest.
At dens vandringer strækker sig fra den ene verdensdel til
den anden, kan bevises deraf, at harpuner af amerikansk
oprindelse flere gange er fundet i blaahvaler, som er fanget ved
Island og Finmarken, ligesom en blaahval er fanget ved Island
sommeren 1886, hvori en afbrudt granatharpun (fra foregaaende
aar1 fra Finmarken.
Ved de Britiske øer viser den sig under træktiderne udenfor
de ytterste øgrupper og er gjenstand for fangst saavel ved
Hebriderne som ved Irlands vestkyst.
I Sydhavet og paa Amerikas Pacific-kyst findes en blaahval,
der muligens er identisk med den i Nordatlanterhavet.
Blaahvalen indfinder sig i regelen aarlig, mere eller mindre
talrig, udenfor Finmarkens kyster sidst i mai eller forst i juni,
ledet af de havstrømme, som forer dens aate under land.
Da hvalfangsten begyndte hos os i 1860-aarene, var
blaahvalen aarvis og talrig, og Svend Foyns første fangster bestod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
