- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
88

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

hvalen ved længere luffer og ved de talrige, meget afvigende
barder. Seihvalen er en udpræget vandrehval og lever
udelukkende af plankton, Brydes hval er overveiende stationær, og dens
føde bestaar hovedsagelig af smaafisk, som altid findes i dens
mave, ofte i tondevis.

Den holder sig i smaaflokke nær land, hvor den gaar frem
og tilbage og undertiden kan sees at boltre sig i sildeaaten.
Den er en udpræget sydlig art.

De fangstselskaber, som den sidste tid har faaet
fangsttilladelse, har tildels maattet betale bet3’delige beløb for sine
koncessioner, særlig paa portugisisk territorium.

Den portugisiske lov har videre paalagt hvalfangerselskaberne
visse afgifter, mest i form af eksporttold af de fremstillede
produkter. Denne udgjør 7 pct. for udenlandske selskaber,
medens den for portugisiske eller i Portugal registrerede selskaber
udgjør 3 pct. af værdien for den eksporterede hvalolje.

Ligeledes tilpligtes f. eks. alle selskaber paa britisk omraade
at nyttiggjøre hvalen helt ud, hvorfor der ikke godt kan drives
med flydende kogerier. Stationerne er her faste landstationer
med kjødkogerier og guanofabrik. Ved stationerne i Durban er
specielt flere udmærkede anlæg for fuld tilgodegjørelse av
hvalen.

Fangsttilladelse er tildelt noksaa rundhaandet af
myndighederne, og der er en del stationer under anlæg.

Hvalfangsten paa vestkysten har i 1912 ikke helt ud svaret
til forventningerne, og paa Østafrika var udbj’ttet meget daarligt
i 1912.

Efter erfaringerne paa Østafrika i 1911 troede man, at her
var et overmaade godt fangstfelt. Selskaberne paa Durban gjorde
meget gode forretninger og ved Linga-Linga og Angoche havde
man grund til at gjøre sig de bedste forhaabninger.

Der blev saa stiftet en række sydafrikanske fangstselskaber
med stationspladse dels i Durbans nærmeste omegn og dels i den
lige nordenfor liggende Delagoa Bay.

En række norske fangstselskaber kom der ogsaa paa
portugisisk omraade nordover.

De til dette fangstfelt udrustede ekspeditioner blev over
ordentlig kostbare. Der maatte en ganske betydelig fangst til,
forat det hele overhovedet skulde komme, til at bære sig.

Udbyttet for selskaberne paa Østafrika var daarlig,
saaledes:

Et selskab fra Sandefjord havde med 3 fangstbaade en
fangst af 3 000 fade olje.

Et selskab fra Larvik havde med 3 fangstbaade 5 000 fade
olje og nogle hundrede sække guano.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free