- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
116

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Et aar fangedes dog adskillige individer paa en banke
omtrent 100 km. vestenfor Jan Mayn.

Omkring midten af april kommer spredte flokke trækkende
i retning fra Færoerne nordover mod fangstfeltet. Herunder
bevæger de sig gjerne i kanterne mellem det kolde og det varme
vand, og spredes efterhaanden i mai og juni over feltet.

Vandringen mod nord foregaar ganske uregelmæssig, og
store flokke kan undertiden træffes allerede i begyndelsen af
marts noget nord for Færøerne. Mange af hvalerne synes at
standse i de sydlige dele af feltet, eller i havet omkring Shetland
og Færøerne, men hovedmassen søger efterhaanden nordover til
de nordligere fangstfelter, hvor de streifer vidt omkring og
holder sig hele sommeren over.

Sidst i juli drager de fleste atter mod syd, og trækket gaar
nu nærmere Island end om vaaren, da havtemperaturen her nu
er høiere. Ved Færøerne foregaar den væsentligste fangst i
september.

Nebhvalen er nysgjerrig. Fangstmændene kan ofte, naar
en nebhval i stor fart driver forbi fartøiet, faa den til at standse
ved hjælp af skrig og banken ombord, og den skræmmes lidet
af skud.

Længden af den tid, som nebhvalen kan tilbringe under
vandet, opgives af fangstmændene at kunne være mindst 2
timer.

Nebhvalen skydes med granatharpun, hvortil er fæstet en
line, omkring 900 meter lang. Den er temmelig seiglivet. I
begyndelsen gaar den langsomt, senere voldsomt i ring, kaster
sig høit i veiret og slaar med halen; vandet staar i skum,
blandet med blod, og baadene maa holde sig i god afstand.

Bottlenosen angriber aldrig baadene, men naar de er saarede,
kan de ved sin ufrivillige bevægelse være farlige for disse, saa
der er indtruffet mange ulykker under nebhvalfangsten, der
ansees for farligere end anden h\alfangst.

Det anskudte individ sætter lodret tilbunds, og de øvrige i
flokken følger efter; de fleste kommer atter op efter 10—20
minutters forløb; den saarede hval kommer i regelen senere, da
den maa slæbe paa en lang line fra skibet. En saaret nebhval
forlades nødig af de andre, saalænge den er i live.

Gjennemsnitlig udvindes af hvert individ omkring 1 ton
olje, men mange individer fanges, hvoraf neppe udvindes Va
ton. Af en gammel han kan udvindes lige til 21/» ton
udkogt olje.

Værdien af en nebhval kan være 300—400 kr. Kjødet er
velsmagende, men oljen virker afførende og er uanvendelig som
fødemiddel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free