Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
SkudesundsJcjær: Wøhlerit, rosenbuscbit, astrofyllit etc.
Kjeø ved Barkevik: Melanocerit.
Larvik: Pyroklor etc.
Fredriksværn: Pyroklor, polymignyt.
Svenner: Pyroklor, polymignyt.
De øvrige mineralfindesteder ved Langesundsfjorden ligger i
Bratsberg amt.
Amtets ældre bergret. Jarlsberg og Larvik amt indtog,
som følge af adelsprivilegierne, i ældre tid en særstilling med
hensyn til retten til forekomster af ertser og metaller.
Fra gammel tid har staten her i landet anseet sig berettiget
til at raade over de i jordens skjød gjemte ertser og metaller.
Denne ret er benævnt bergregalet. Sin ret har staten benyttet
paa forskjellig vis, dels ved selv at udnytte ertserne og
metallerne, som tilfældet er med de sølvførende gange omkring
Kongsberg, i Sandsvær, Flesberg og Eker, dels har den i ældre tid
meddelt ret til bergværksdrift ved privilegier, og endelig har den
overladt ertserne til første finder, naar han iagttager de i loven
bestemte forskrifter.
Denne ret, bergregalet, overlod imidlertid kongen helt og holdent
til greverne af Jarlsberg og Larvik inden deres grevskaber. I
grevskabernes privilegium af 25de juni 1671 § 15 bestemmes:
«Hvis (hvilke) Miner og Bergværk af Guld, Sølv, Kobber,
Jern, Blye, Salt eller anden Erts og Metal, sig udi Grevskabets
District kan lade tilsyne, skal til samme Grevskab, udi dets
District det findes, høre, og Greven, som samme Grevskab eier,
i alle Maader uforment være, samme Bergværk at aabne, bygge,
bruge, nyde, have og sig til Nytte gjøre, som han bedst ved og
kan, saa og billige og sædvanlige Anordninger at oprette, som
Bergværkets Ret og Sædvane gemæsz er. Om nogen Skat udi
Grevskabets District findes under Jorden forgravet og forborgen,
skal saadant Greven selv og ingen anden tilhøre.»
Dette privilegium bestemmer intet om, at greverne havde
pligt til at drive gruberne indenfor grevskabet; det er en ret
uden pligt, og adskiller sig derved fra de almindelige
bergværks-privilegier, der forudsætter, at indehaveren af privilegiet skulde
drive sit bergværk. Endvidere fik greverne ret til at «oprette
Anordninger», saa at den almindelige bergværkslovgivning synes
at være ophævet.
Greverne fik paa denne maade helt overladt statens
bergregale inden sit grevskab.
Fritsø værk dømte selv i bergsager ved en ret, som holdtes
paa Langestrand og bestod af den ordinære dommer; men værket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
