Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Paa Langøen er der ikke nogen god havn, saa skibene og
lægterne, som henter kalksten, er noksaa udsatte.
Paa den nordlige del af Kommersøen (som ogsaa kaldes
Marmorøen) er kalksten tildels omdannet til marmor. Paa øen
har der i tidligere dage været brudt marmoragtig kalksten.
Saaledes er marmor fra Kommersoen fort til Kjøbenhavn ved berg
hauptmand Schubart til Kristiansborgs slots bygning. Senere,
men for 1770, blev marmor herfra brugt til Fredrikskirken i
Kjøbenhavn. Den har ogsaa været anvendt i værelserne i
Jarlsberg hovedgaard.
Paa Kommersoen er der ogsaa lag af mørk, blaasort kalksten.
Paa øen har der længe været drevet brydning af
kalksten, der blev brændt i en stor ovn nær øens nordvestspids.
Stenen fores nu over fjorden til en kalkovn ved Kambo.
Paa Langøens østside er der tidligere paa forskjellige steder
brudt sten til kalkbrænding. Kalkstenen er her mægtig, 30—35
m., men sjelden særlig ren i større mægtigheder.
Over en stor del af Kommersoen og hele Gaaserumpen og
Langøen optræder de yngste lag af den siluriske formation med
god kalksten.
De yngste kalkstenslag paa Langøen har tidligere været
anvendt til brænding af kalk, men i senere tid har de været
anvendt kun til cementfabrikation. Af Kristiania Portland
Cementfabriks brud ligger det største nær Langøens nordende paa
nordøst-siden, men der er flere mindre brud lidt nord for dette. I den
senere tid er og begyndt brydning flere steder söndenfor, paa
øens sydvestside.
Den sandsten, som forekommer over de siluriske lag i
dele af Skoger, Sande og Botne, har været benyttet paa
forskjellig vis.
Et felt af sandsten strækker sig fra Sande herreds
sydvestlige del langs fjorden ind i Botne over Holmestrand. Her har
af sandstenen været virket gadesten og heller nær Holmestrand.
I ældre tid havde Hassel jernværk nogle brud her, hvorfra det
hentede stelstene til sine masovne, skjønt de ikke viste sig
synderlig ildfaste.
I Skoger, hvor sandsten forekommer omkring Værkselven,
benyttedes ogsaa sten til stelstene ved de gamle ovne ved
Jarlsberg værk.
Augitsyenit eller larvikit, i handelen kaldt labrador, har i
en række af aar været brudt i ikke ringe mængde. Enkelte
sorter af denne bergart har et eiendommelig blaat farvespil, der
særlig træder frem paa en bestemt flade, som af arbeiderne
kaldes «glandskløven». Dette farvespil kommer godt frem, naar
stenen poleres, som søiler, plader o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
