Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
af aarhundredet blev bygning af skibe vigtig og i midten af
aarhundredet kom Vallø saltværk i drift. Bergværksdriften er
før omtalt.
Omkring 1818 var der i Jarlsberg fogderi af anden
industri kun teglværker; deraf havde Sande, Vaale, Ramnes og
Lardal herreder hvert to, og Borre og Stokke præstegjeld hvert
et, tilsammen 10 teglværker, der leverede omtrent 300 000 sten
aarlig.
Større møllebrug var de ved Jarlsbergværket i Skoger, ved
Eidsfoss jernværk, ved Holtet og øvre Selvik i Sande sogn,
ved Falkensten i Borre og ved Melsom i Stokke samt ved
Søndre og Nordre Fossan i Vaale og Fon sogn; desuden var der
mindre kvernbrug.
Omkring 1818 var der i Larvik fogderi fem brændevins
brænderier med 6 kjedler af 2 473 potters indhold, videre en
maltfabrik, og 8 til 10 tobaksspinderier, af hvilke hvert
beskjæftigede 1 mester og 2 til 4 arbeidere. Desuden var der to
reberbaner paa Torstrand.
Fritsø sagbrug havde omkring 7 sagblade i 4 saghytter.
Det dreves af Farriselven. Før krigen antog man, at dette
sagbrug aarlig skar 4 000 tylvter tømmer. Bruget eiede bommer
eller lænser ved Laagens udløb, ligesom det og havde adskillige
hængsler og damme for tømmer i Lardal og Slemdal. Dette
sagbrug var ved privilegier af 10de september 1689 bevilget
første tømmerkjøbs ret i Numedal og Sandsvær udenfor
Kongsberg sølvværks circumference, og efter samme privilegier og efter
det grevelige lenspatent af 27de februar 1692 skulde der aarlig
erlægges 3 000 stkr. furubord til sjøetaten. Fritsø møllebrug
var da betydeligt og indbringende.
Brændevinsbrænderierne var endnu i 1848 de vigtigste
industrianlæg i Norge; de kom egentlig først i gang i 1816, da
indførsel af fremmed kornbrændevin og genever blev forbudt.
Vallø saltværk. Der var et ubetydeligt saltkogeri drevet for
kongelig regning i aarene 1734 til 1738 paa gaarden Narverød i
Sem herred, og dette gav anledning til anlæg af Vallø saltværk.
Saltværket blev lagt paa halvøen Vallo i Slagen sogn i Sem.
Salt udvindes af havvandet ved saakaldte graderværker.
Saltopløsningen eller havvandet pumpes op i beholdere, hvorfra
det risler ned gjennem et høit stillads fyldt med riskviste. Det
nedrislende vand vil da byde luften en stor overflade, og vandet
vil forholdsvis let fordunste. Naar vandet er naaet ned til
beholderen i bunden, pumpes det atter op og ledes paa ny over
graderværket gang efter gang. Paa riskvistene afsætter der sig
gibs og andre tungt opløselige bestanddele af havvandet, hvorved
processen ikke alene bliver en koncentrationsproces, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
