Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 •JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Til at fremstille dette salt blev forbrugt:
4 (od lang gran ved. Torv. Stenkul. 2 fods ved og stub. Kisbundt. Stensalt.
Favne. Læs. Tdr. Favne. Snes. Tons.
1742—1774 . 63 124 — — — — —
1775—1806 . 119 704 36 456 9 275 5 773 19 666 54 501
1806—1814 . 16 380 41 254 1 738 1 853 15 072 7 695
Tilsammen . 188 208 77 710 11 013 7 626 34 738 62 196
Værket blev ophjulpet dels ved at indskrænke indførsel af
fremmed salt, og dels skaffede man tvungen afsætning af
beholdningerne, idet kjøbstæderne ved reskript af 1770, resolution
af 1776 og reskript af 1786 paalagdes at tage et vist kvantum salt;
dog fandt dette ikke sted efter 1789. Værket dreves en lang
tid fra 1775 med fordel. Herved maa dog erindres, at foruden
de mange friheder, værket nød, som skatte- og toldfrihed m. fl.,
blev hverken renter af anlægget eller af driftskapitalen
beregnede. Under krigsaarene blev balancen mindre fordelagtig. Der
manglede tilførsel af brænde, og priserne paa saltet blev af
regjeringen nedsat. Idelige tilskud blev da nødvendige. I 1815
til 1818 var salttilvirkningen ca. 10 600 tønder aarlig.
Ved obligation af 9de juli 1813 pantsatte kong Fredrik VI
værket med samtlige indretninger og tilliggende gaarde for
250 000 Mk. Hamburger banko til auditør Sten Andersen Bille;
han overdrog samme aar obligationen til Petter Wilhelm Berg i
Gøteborg, hvis bo erholdt udlæg i pantet. Værket blev derpaa i
1819 solgt for 10 100 sølvspecier til et interessentskab, bestaaende
af kjøbmændene Carl Stoltenberg og Nils Bull, samt apotheker
N. J. Conradi i Tønsberg m. fl. I den tid værket tilhørte staten,
stod det først under rentekammerets bestyrelse, men blev ved
reskript af 28de oktober 1758 henlagt under det Kongsbergske
overbergamt. Værket havde i civile sager egen jurisdiktion, der
stod under overbergamtet som overdomstol, indtil den ved
berganordningen af 7de september 1812 henlagdes under
Akershus stiftsoverret, hvilket bortfaldt, da værket 1819 kom i privat
eie. Af værket svaredes en aarlig rekognition af 25 tdr. salt til
greven af Jarlsberg.
Vallø saltværk var egentlig en del af Slagen anneks, men
blev fra 1782 særskilt menighed med egen kirke under Sem
sognekald. Beboerne var ved folketællingen i 1815 527, foruden
de udenfor værkets territorium boende arbeidere; der var en fast
skole og eget fattigvæsen. Tidligere havde her været et uldspinderi
Til værket hørte nogle gaarde, nemlig Tolsrød, en gaard med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
