Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
169
varer (kornvarer) efter pund (skippund), øl efter tønder, vin og
honning i fade, klæde i stykker, vadmel og lærred i hundreder,
voks og lin i hele skippund eller halve i det mindste, og de
kunde frit kjobe af nordmænd al den vare, de trænger, og føre
den ud. Men det skulde ikke taales, at de blev der længere
end de behøvede til at omsætte’sin handelsvare. Det forrige
brev af 1316 om kjobstevne i byerne vedkommende vintersæde
skulde staa ved magt.
Under formynderstyrelsen for Magnus Erikssøn 1319—1332
blev bestemmelsen mod vintersiddernes handel yderligere
skjær-pet. Ved forordning af 1331 blev det forbudt enhver udlænding,
som ikke var gift med en norsk kvinde, i vintertiden, mellem
begge korsmesser, at opholde sig i byerne og der leie hus eller
drive nogenslags handel. Men tyskerne lod sig nu ikke længer
fordrive. Det første skridt til gunst for tyskerne gjorde kong
Magnus i et brev af 9de september 1343; paa grund af de
«frivillige tjenester», som østersjostæderne Lübeck, Wismar, Rostock,
Stralsund og Greifswald og desuden Hamburg havde vist ham,
fornyedes de privilegier, som de vendiske stæders indvaanere og
«samtlige kjøbmænd af den tyske Hansa» efter overenskomsten
i 1294 havde nydt under kong Erik Magnussøn. Tolden skulde
indskrænkes til, hvad den havde været under denne konge, og
hans efterfølgers toldtarif 1316 blev ophævet. Dermed faldt da
de skranker, som kong Haakon V Magnussøn med møie havde
bygget op.
Mod de fremmede kjøbmænd var bl. a. et privilegiebrev for
Oslo af 1346 rettet. Det var tyskerne forbudt at handle «gjæst
med gjæst», som det hed; det vil sige, fremmede kjøbmænd
havde ikke ret til i Norge at ombytte varer indbyrdes, hvorved
varerne fordyredes for byens kjøbmænd ; de fremmede kjøbmænd
skulde komme for at handle med kjøbmændene i byen, ikke
med andre fremmede. Al detailhandel blev som tidligere
forbeholdt de indfødte borgere. De fremmede kunde ikke kjøbe og
sælge i herrederne (landkaup), de maatte ikke bryde forudgaaende
aftale om salg (brigdkaup) eller opkjobe varer, inden de var bragt
paa det lovlige marked (forkaup, forprang).
Da Magnus’ søn Haakon VI var blevet konge, blev
byprivi-legiet ordlydende gjentaget i 1358, og 1362 i et privilegiebrev
for Tønsberg yderligere skjærpet. Det heder i dette sidste : Tyskere
og udlændinger, som seiler til Tunsberg, drister sig til at have
kjøb og salg med andre indenlandske og udenlandske mænd end
dem, som bor i byen, og som har fcrkjøbsret paa alle varer, som
kommer til Tønsberg, og endvidere, de samme tyskere og
ud-lændinger sælger al den vare, som de indfører, i smaasalg
(små-sçlum), hvad høkere og bodkoner pleiede at have sit underhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
