Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
•jarlsberg og larvik amt.
og den kveld, smeden fik besøg af Odin, skulde da være den
2Bde januar 1908.
Sagaskriveren tilføier udtrykkelig paa hint sted : «Vi har
denne beretning fra en, der selv var tilstede og hørte paa, da
smeden fortalte Filip dette.» Dette viser, at sagaen er optegnet
af en samtidig.
P. A. Munch mener, at Odin i dette sagn for sidste gang
forekommer som en til folkeovertroen hørende figur, og at sagnet
vidner ei alene om den interesse, hvormed nordmændene af alle
klasser betragtede den svenske tronkrig, men ogsaa om de
følelser, der besjælede almuen med hensyn til borgerkrigen i
Norge. Thi Odin var forlængst i folketroen blevet et ondt væsen,
en djævel, og naar det nu hed, at han under de nærværende
udsigter til fred forlod Norge, hvor han saa længe havde været
tilstede paa skibene, eller under de idelige sjøkrige, for at gaa
til Sverige og deltage i dets rytterkampe, er det tydeligt, at man
betragtede disse krige som djævelens værk, men nu endelig
haabede, at forbandelsen skulde vige fra landet.
Kjendt i amtet, som overalt i landet er jutulen, huldren,
tomten (nissen), draugen og flere, om end troen paa dem er uddød
eller uddøende.
I amtet er kjendt jutulen, som kaster svære klippeblokke,
huldren med sine huldrekjør; for tomtegubben bruges her gjerne
betegnelsen nissen, skjont nisse ikke er den norske betegnelse
for de underjordiske væsener af hittfolket, som hos os kaldes tunkali,
tuftekall, tufte, tomte, tomtegubbe, gardvord, tunvord. Dette væsen
holder gjerne til i fjos eller stald, hvor den ofte kaster sin
elsk paa en hest, som den forer og steller. Nokken og draugen
er og kjendt, men i det hele er beretningerne om disse
overjordiske eller underjordiske væsener ikke særlig fyldige i dette amt
Jutuler har kastet de store stene omkring Nevlunghavn.
Nær Nevlunghavn (Havna) ligger den kjendte holme
Humle-sækken med den store rulleblok Munken, som saavidt faar plads
paa det lille skjær.
Til Munken eller Humlesæksteinen, som den oftest kaldes,
knytter sig et sagn. Paa Jomfruland, 3 mil sydvest for Havna,
boede engang en fager jomfru ; efter hende har øen faaet navn.
Hun havde mange friere, deriblandt tre vældige kjæmper. Den,
som kunde kaste længst med en af de tre store stenene paa
stranden, vilde hun vælge til mand. Kjæmperne prøvede nu hvert
sit kast. En sten blev liggende paa Humlesækken, en faldt ned
i Havna, Karisteinen, og den tredje ved Løvall, Helleholmsteinen.
Han, som kastede den, vandt jomfruen.
Disse kjæmper, der kaster stene paa flere hundrede ton, er
repræsentanter for de jutuler, der ben37ttes til at forklare vandre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
