Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
•jarlsberg og larvik amt.
I ældre tid var svartebogen i brug. Allerede i den hedenske
tid kjendtes galdere, trylleformularer eller tryllesange. Der var
to slags trolddom, galder (galdr) og seid (seiör). Galdr udledes
af ordet gala, gale, og betegner den trolddom, som udøves ved
magiske sange (kveda galdra). Det lader til, at galdremanden,
der sang trylleformularen, tillige tegnet eller ridset visse
runetegn ; selve tryllesangen benævnes ofte n’inar. Ved saadanne
galdre mente man at kunne beskytte sig mod vaaben, at læge
sygdomme, standse ild og storm, vinde kvinders kjærlighed o. s v.
Kjendskabet til galder og runer blev i oldtiden ikke anseet
for uædelt, naar det ikke misbrugtes.
I modsætning til galdr synes seid (seiör) at have været
anseet for en uædel trolddom; den anvendtes mest til at volde
skade, omskabe sig til dyreskikkelser og til at forudsige
tilkommende ting. Den betragtedes med afsky, og Harald Haarfagre
siges at have ladet sin søn Ragnvald Rettilbeine dræbe, fordi
han befattede sig med seid. Seid øvedes mest om natten og var
forbundet med tryllesange.
I den kristne tid kom til Norge i middelalderen magiske
trylleformularer, amuletter og lignende, og der blev enkeltvis
optegnet galdere af indenlandsk oprindelse, stammende fra
hedenskabets tider.
I slutningen af middelalderen har der været større samlinger
af trylleformularer, hekseformularer og folkemedieinske recepter,
tii-veiebragte af landspræster og skrevne dels paa latin og dels paa
datidens dansk.
De ældste haandskrevne svartebøger i vort land synes at
have begyndt i første halvdel af 17de aarh.; de angiver sig
tildels at stamme fra Wittenberg, og det er da de præster, som
har studeret der, som antages at eie svartebøger.
Disse trolddomsbøger, der i Norge kaldes svartebøger, heder
i Danmark Cyprianus, som, efter en legende, var en hedensk
troldmand, som gik over til kristendommen, blev biskop og led
martyrdøden aar 290.
Der eksisterer et haandskrift til en svartebog, som har været
brugt af en signekall i Pledrum, som paa sit dødsleie forsvarede
sin udøvelse af hemmelige kunster med henvisning til Jak. 5,
13—14: «Lider nogen ondt blandt eder, han bede, er nogen vel
tilmode, han synge. Er nogen blandt eder syg, han holde sig
til de ældste af menigheden, og de skal bede over ham og salve
ham med olje i Herrens navn.» Denne svartebog synes
nedskrevet omkring 1800.
Endnu antages, at man kan fjerne sygdomme ved læsning,
og man læser for blødning, for værk, for vrid og for tandpine.
Efter hin svartebog fra Hedrum hidsættes nogle formularer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
