Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befolkning.
•249
Flyver en uiaage langt ind i landet, bliver det storm. Flyver
fuglene lavt, bliver det uveir; flyver de høit, bliver det godt veir.
Paaskedagsmorgen danser solen. Derfor bør man gaa op
paa heien denne morgen og se, naar den staar op.
Klør høire øie, er det tegn paa sorg, klør venstre, er det
tegn paa glæde.
Dannes der en ring af røg, naar man røger, bør man gribe
fat i den, da kan man være vis paa at faa penge. Ringen kaldes
lykkering.
Det betyder lykke, naar man finder et kløvergræs med
4 blade.
Hvis kjørene tager af med melken og bliver syge, er det
«avind». Et ondt menneske misunder folk deres lykke med
kjørene, og dette er aarsag til, at de vantrives. Det bedste middel
mod avind er at gaa til en nabogaard, sætte sig i døren uden
at sige et ord og sidde der, til konen i huset kommer. Hun
forstaar hensigten med besøget og stikker en madbid, klumsebite,
i haanden paa den fremmede. Naar koen faar klumsebiten, bliver
den frisk igjen.
Naar et fartøi bygges, lægges en eller flere gamle sølvmynter
under masten. Da vil eieren faa lykke med fartøiet.
En pige, som kommer til fremmede for at tjene, skal se op
gjennem piben, før hun taler; da kommer hun ikke til at
længte hjem.
Man skal aldrig skjære neglene om aftenen eller vende sig
mod nord, naar man vasker sit haar; thi:
«kveldskaaret negl og nordvasket haar
faar ikke ro i kirkegaard.»
Naar man skjærer sine negle, bør man korse over
hænderne og derefter skjære med kniven i træ. Mange iagttog før
samvittighedsfuldt disse regler.
Ved hjælp af dyr tages mange varsler:
Springer der en ekorn over veien, naar man skal reise, da er
dette et tegn paa god lykke paa reisen.
Man siger : «Gal gjøk, sid paa kvist, sig mig for vist, hvor
mange aar jeg skal forblive ugift.» Saa mange gange, som gjøken
da galer, saa mange aar skal man forblive ugift.
Galer gjøken paa bar kvist, bliver der mange uegte børn.
Den retning, hvori man hører gjøken gale første gang om
vaaren, giver varsler; det heder :
«Nord naagauk, sud saagauk,
vest viljagauk, aust giljagauk.»
Det vil sige: hører man gjøken i nord, skal man samme
aar blive lig (når); hører man den i syd, faar man lykke med ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
