Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komml’m kations midi.kk.
Undersøgelsen var anslaaet til 35 000 kr., hvoraf distrikterne
skulde yde den anden halvpart, 17 500 kr., samt overtage at.
dække mulige overskridelser udover 35000 kr.
Forudsætningen for undersøgelserne var. at banen med hensyn
til trace og underbygning anlægges som bredsporet bane af kl. III,
men foreløbig udstyres for smalt spor.
Der er projekteret en privatbane mellem Haslestad i Hof og
Ektvet i Vivestad. Banen kommer til at gaa gjennem skogrige
egne. Banens længde bliver 15 km., og den antages at skulle
koste ca. 400 000 kr.
Ældre veie. Den første vei, som blev anlagt i Norge,
udstyret saaledes at veien skulde være kjørbar, var en vei paa
Kker, der anlagdes omkring 1625 —1630 til Kongsberg sølvværk.
Den gik fra Hougsund til Kongsberg, og stykket nærmest
Kongsberg vedligeholdtes af bønderne i Hof. Den fortsattes i 1665 til
Drammen og Kristiania. Omtrent samtidig flk amtet kjørevei
fra Kristiania til Larvik.
I 1665 kunde man saaledes kjøre med vogne fra Akershus
til Kongsberg og til Larvik. Der blev i 1665 ansat to veimestere,
en søndenfjelds og en nordenfjelds.
I 1680-aarene siges en regal landevei (kongelig landevei) at
være lagt forbi Steinholt; det var veien fra Larvik til Helgeroen,
hvorfra der sattes over til Langesund.
Da grevskaberne oprettedes, førte greverne inden sine len
tilsyn med veienes bygning og vedligehold, og de udnævnte sine
egne veimestere. 30te juli 1684 udstedte saaledes greven af
Jarlsberg bestalling for «konduktør Jakob Larssøn, boende paa
Horten, at være veimester udi grevskabet, in specie fra Horten
til Jarlsberg, fra Tunsberg til Tassebæk, item den store landevei
fra Tunsberg til Strømsø, saa og alle veie, som de øvre
præstegjeld haver til deres ladepladser, desligeste den vei, som falder
over Hanekleven, nok alle tverveiene imellem præstegjeldene, som
thingreiserne falder, tillige med broerne af almuen udi hvert
distrikt vorder vel vedligeholdt og det ufærdige straks forfærdiges».
Efter grevskabernes oprettelse synes saaledes denne del af
landet i nogen tid at have været undtaget fra generalveimestrenes
myndighed. I Jarlsberg skal veiene oprindelig ikke have været
gode, men blev meget forbedrede i midten af 18de aarhundrede.
1 1789 blev Peder Anker paa Bogstad generalveiintendant i
Akershus stift, og 26de december 1789 bestemte kancelliet, at
Jarlsbergs veivæsen skulde henhøre under ham. Dette vakte
grevens misfornøjelse, da han paastod, at veibestj-relsen inden
grevskabet, saavelsom retten til at beskikke veimester tilkom ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
