Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
2.11
Til uddybning af kanalen ved Tønsberg er af staten i 1890
— 96 bevilget 130 000 kr., hvilket udgjorde omtrent ’/s af
udgifterne ved arbeidet.
Til molo med videre i Aasgaardstrand er bevilget 81362 kr.,
hvoraf distriktsbidrag 6 000 kr.
Til en brygge i Staværn bevilgedes 1880—81 1000 kr.
Til en molo i Fredriksværn er bevilget i 1905—08 42 000 kr.,
hvortil kommer distriktsbidrag 7 200 kr.
Til havneanlæg i Nevlunghavn er medgaaet 78110 kr.
Fyre. Det ældste fyr i amtet stod paa Store Færder. Kraft
omtaler ca. 1820, at der paa den øverste top af Færder var et
fyrtaarn med et blusfyr. Dette fyr blev først oprettet af Jacob
Wolner i Drammen i aaret 1697 og blev tillagt en vis afgift ved
bevilling af 12te december 1696; denne afgift ophørte, da den
almindelige fyrafgift ved forordning af 24de november 1802
paabødes. Fyret var privat eiendom lige til 1798, da det kom til
staten; fyret havde kun en ovenpaa fjeldet staaende kurv og
brændte i fri luft. Det blev 1801 forsynet med et lidet taarn
med overbygning; efter denne forandring blev fyret første gang
tændt 1ste mai 1801 og brændte hele aaret igjennem.
Fyrtaarnet laa 210 fod over vandspeilet, og kunde i sigtbart veir
sees i en afstand af 6—7 mil. Øen henhørte egentlig under
gaarden Mo i Tjømø, men havde ingen dyrket jord og var ikke
skyldsat. Der var foruden fyrinspektøren ingen beboere.
Fyret stod, som nævnt, oprindelig paa Store Færder, men
flyttedes i 1857 til Lille Færder og blev forandret i 1899.
Det næste fyr, amtet flk, var Fulehuk fyr paa skjæret
østenfor Lille Rauø. Fyret tændtes förste gang 1ste november 1821
og blev ombygget 1850.
Saa kom et fyr paa Bastø i 1840 og ved Vallø i 1851.
Disse to sidste er senere omdannede til fyrlamper.
En undervandsklokke blev anbragt ved Færder i 1913; det
er et nvt system i taagesignalerne ved den norske kyst.
De sædvanlige taagesignaler i luften lider af forskjellige
ulemper. De høres altfor kort i modvind og er paa mange
maader afhængige af veirliget, saaledes at man har eksempler
paa, at man paa et sted ikke har hørt taageluren, medens man
paa et fjernere liggende sted i samme retning har kunnet høre
den udmærket. Derfor begyndte man at eksperimentere med
taagesignaler nnder vandet. Vand leder lyden bedre end luft,
og signalet vil derfor kunne hores længere, samtidig med at det
spreder sig omtrent lige jevnt i alle retninger. En ulempe ved
systemet er, at der trænges særegne modtagerapparater i baugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
