Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONSMIDLER.
2.11
fartøier og lidet skikkede for den farefulde bedrift. Kommandør
Peder Nordan Sølling, der boede i Larvik fra 1801—15, har store
fortjenester af indførelsen af bedre baade.
Sølling, 1758—1827, var født i Kristiansand, blev sjøofficer
i den danske marine 1776 og kommandør 1812. Han arbeidede
ivrig for indførelsen af bedre lodsbaade i Norge; han foretog en
udenlandsreise for at studere baadbyggeri, og da han i 1798 kom
tilbage fra denne med en engelsk lodsbaad med dæk, fik han
tilladelse til at opholde sig i Norge for at bygge lodsbaade efter
denne type og virke for dens indførelse blandt lodser og fiskere.
I 1806 blev han indrulleringschef og overlods i Fredrikshald,
men trak sig samme aar tilbage for at virke for indførelsen af
sine baade, af hvilke der alene i Norge byggedes 63. I 1808 og
følgende krigsaar havde Sølling en kommando ved kystforsvaret.
Efter Norges adskillelse fra Danmark kom han til Kjøbenhavn,
hvor han i en stor bombe indsamlede penge til fordel for udtjente
sjomænd, hvilket gav anledning til den stiftelse, der bærer navnet
«Bombebøssen». Han døde 27de februar 1827.
Den nye lodsbaadtype, som kom ind, var dæksbaade og
meget bedre end de ældre, aabne baade. Men de var temmelig
flade i bunden; ballasten bestod i regelen af sten eller jernmalm,
og tyngdepunktet kom høit. Hvalerbaaden havde derfor let for at
kantre, og da den maatte have meget ballast, sank den, naar den
flk vand i lugerne. Da derfor lodserne, i tillid til sine større og
bedre baade, begyndte at holde sjøen mere om natten og i
altslags veir, blev ulykkestilfældene ikke mindre hyppige.
Det er Colin Archer (se ovenfor pag. 150), som er skaber af
den fuldt sjødygtige lodsbaad. Hans baade afløste hvalerbaaden
og listerbaaden. Archerbaaden er kravelbygget, dyb, med
jernballast og jernkjøl, saa den har vanskeligt for at kantre, og den
er forsynet med vandtætte skot. Den har bekvem lugar.
Lods-baaden har derhos skiftet rig. De gamle baade havde altid spri
og tre seil, storseil, fok og klyver. Nu er spriseilet forsvundet;
og ikke alene lodsbaadene, men ogsaa mindre brugs- og
fisker-baade har skøiterig med topseil.
I 1879 flk lodserne i Nevlunghavn istand egen
assurauceforening, og den udvidedes til at omfatte Helgeroen og Langesund.
Lodserne ved amtets sydkyst er bekjendt som dygtige og
modige folk, der med stor fare har fort mange fartøier iland.
Men mange af disse lodser er omkomne under sit farefulde
hverv. Blandt mange kan nævnes lodsen Rasmus Olsen fra
Langestrand, der kom væk i 1860 under en sydveststorm
udenfor Svenner, og den bekjendte «Ulabrand», Anders Jacobsen
Johannesen, der i november 1881 blev borte med sin søn og sin
lodsgut, da de under svær storm var sat ud fra Ula for at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
