Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
over Italien. Den ældste tidsperiode af jernalderen kaldes
almindelig Hallstadttiden, efter en meget stor gravplads fra
denne tid ved byen Hallstadt i Tyrol. Hallstadttiden bragte
kjendskabet til jernet udover Europa, og i Danmark og Sverige
er fundne adskillige sager fra denne kulturperiode. I Norge er
det derimod kun kjendt yderst faa minder, som sikkert tilhorer
Hallstadtperioden. Det er forst naar jernet er kommen i
almindelig brug til redskaber og vaaben, at benævnelsen jernalder med
rette kan anvendes.
Det er den følgende kulturperiode, som bringer jernet i brug
i Norge. Denne kulturperiode kaldes for det meste «La
Téne-tiden», efter et stort fundsted i Schweiz. Den er sandsynlig
opstaaet i det nordøstlige Frankrige blandt den derboende keltiske
stamme og har derfra udbredt sig over en stor del af Europa,
ogsaa til Vestfold. Med jernet fulgte nye begravelsesskikke og
en sterkere tilvækst i folkemængden.
Den almindelige gravskik i den førromerske del af ældre
jernalder var at grave smaa tragtformede fordybninger under
jordens overflade. De fra baalet indsamlede og omhyggelig
rensede ben blev lagt i en urne af ler eller træ. En eller anden
liden gjenstand lagdes oppi, hvorefter urnen nedsattes i
fordybningen, dækkedes med kul og affald fra baalet, og det hele
tildækkedes med en helle. Ofte lagdes dog benene uden videre
ned, uden nogen urne. Disse grave lindes gjerne gruppevis, ofte
flere hundrede paa ét sted, de saakaldte urnemarker. Her i
landet benævnes de i regelen urnegrave under flad mark. Den
største gravplads i Norge er paatruffet i Smaalenene og bestod
af mindst 125 grave. Ellers er de fundet i ikke ringe antal paa
flere steder i egnene rundt Kristianiafjorden.
Det var sjelden, at der kastedes op hauger over de afdøde
i forromersk tid; ligbrænding var almindelig skik.
Der er i amtet nogle fund fra den førromerske del af den
ældre jernalder, den førromerske tid. Nogle af disse førromerske
fund skal her nævnes.
Paa Veierud under Aas i Sande er der paa en gravplads
udgravet nogle hauger, hvorved fandtes 14—15 saakaldte
brandpletter, der er smaa tragtformede fordybninger i bunden, fyldte
med brændte ben, urner og smaa jernsager. Det mærkeligste fund
var en broncekjedel, der var fyldt med brændte ben, hvoriblandt
laa en saakaldt la Ténesjjænde af jern. I andre grave fandtes
naale, en kniv og andre redskaber, i flere af dem lerurner og
trækarkit. Det rigeste fund var en vaabengrav, sandsynligvis med
skelet, 2 spyd, skjoldbule, haand tag og forskjellige mindre
jern-gjenstaude og en remspænde af bronce. Alle disse grave
tilhører den førromerske periode, det vil sige tiden fra 4de aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
