Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
en mur, der sluttelig har tjent til en forskandsning. Muren er
opsat af svære granitstene, hvoraf de fleste er sværere, end at
en mand kan løfte dem. Af disse stene er nogle nedvæltede»
(Gerhard Fayes beskrivelse af det Jarlsbergske værk i Topogr.
Journal 1799).
Efter en anden beskrivelse er der her levninger af to
sammenstødende mure, opførte af svære stene uden kalk paa de to
sider af en forøvrigt ubestigelig klippe, hvorfra man kun har
udsigt mod øst ned gjennem et smalt dalføre til Skoger kirke.
Fra foreningspunktet gaar den ene mur 100 fod mod syd, den
anden 76 fod mod vest; stenene er belagt med tyk mose.
Noget nedenfor, i den omtalte dal, ligger en gaard Borge.
1 Sande herred ligger gaarden Borgen. Den findes nævnt i
Oslo stiftsbog fra 1570—1580 i rigsarkivet og skrives der Borgen».
Den ligger paa dalførets østre side oppe i den aas, som begrændser
det mod øst, omtrent 4 km. nordøst for Sande kirke.
1 Sande herred, «paa overgangen fra Sande til Skoger forbi
Ryggetang-Sletaas, passerer man ved Aasvatn (oppe i aasen paa
dalforets vestre side, 5 km. i ret linje nordvest for Sande kirke)
et polygonalt afsnit af fjeldmassen, Tyveborgen kaldet. Paa nordre
side skilles dette ved den fra Aasvatn kommende bæk fra et
hoiereliggende, næsten nøgent fjeldparti, Kleveraas med fjeldskar,
medens det mod vest støder til Aasvatn og mod syd ved en dyb
slugt bestemt adskilles fra Røisaas. Fra østre side har man aaben
udsigt nedover Aasvasbækkens dalføre helt ned mod Sandeelven.
Tyveborgens høide er 332 m. o. h. Paa den sydligere top Røisaas,
388 m. høi, ligger to svære stenroser; derfra er en vidtstrakt
udsigt, og man ledes uvilkaarlig til at tænke sig stedet som en
befæstningen tilhørende forpost. Det indre af Tyveborgen er fra
vest til øst brudt i flere kortere afsnit, paa sine steder styrket
og formodentlig bibragt en smule mere stormfrihed ved
opbygninger af sten. Langs det terrasserede terræn paa søndre side
forer vei ned til Borgens yderste spidse, hvor man moder et
større prismatisk klippestykke, der er løsrevet fra det faste fjeld,
saa at kun en passage af 3A alens bredde lades aaben med
bekvemt udkig til begge sider. Tversover Tyveborgen fra sj-d til
nord forer sti nede fra dalen og videre op til Myresæter; paa de
øvrige kanter er den meget vanskelig at bestige. Spor af
beboelse, kogesteder eller lignende var ikke at opdage» (efter
N. Eckhoft’ 1877).
Den samme befæstning nævnes af H. Strøm i nogle
reisebemærkninger i ugeskriftet «Samleren», 2det bind (Kjøbenhavn
1788). Strøm betegner stedet som «en steil hoi, omgivet med
en nu forfalden stenmur som befæstning» og sammenligner det
med Brattingsborg i Sande, som han tidligere havde seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
