Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
mur. I bygden gaar ikke nogen beretning om oprindelsen til
denne mur.
En bygdeborg har der maaske ogsaa været i aasen ved
gaarden Roligheden i Hedrum.
Borgaasen mellem Vaale og Borre har faaet sit navn, fordi
der er levninger af en gammel borg, som skal have ligget mellem
de to knauser, der danner toppen. Levninger af en gammel mur
findes endnu deroppe. Stenene i denne er lagt løst paa
hinanden. Borgaasen maa i gamle dage have været et godt
tilflugtssted, da den er ubestigelig fra vest og nord samt fra øst
med undtagelse af et enkelt punkt, hvor man møisommelig kan
klatre op. Saaledes er den eneste skikkelige tilgang fra syd, og
her er da opført den omtalte mur.
En stor gammel stensætning paa Holmsaasen i Botne mellem
Rævovatn og Korssjøen ligner meget bygdeborgen paa Slotsaasen
ved Olavsrud i Spydeberg og fremkalder tanken paa en gammel
bygdeborg. Den er lidet kjendt af bygdens folk.
Den yngre jernalder eller vikingetiden omfatter tiden fra
omkring 800 til 1050. Fundene fra denne tid er i Norge mange
og rige; i hele landet kjendtes 6 987 i 1908, deraf 578 i Jarlsberg
og Larvik amt. Der er ingen tvil om, ytrer O. Rygh, at de
bevarede norske fund fra dette tidsrum i antal meget overgaar de
danske, og det tør være et spørgsmaal, om de ikke endog
overgaar de svenske, uagtet ogsaa Sverige utvilsomt har en stor
rigdom af fund fra yngre jernalder og sandsynligvis har langt
flere gravhauger fra denne tid end Norge.
De norske fund fra vikingetiden er ei alene mange i antal,
men de er forskjelligartede og giver et meget fuldstændigt billede
af tidens liv, forsaavidt dette kan afspeile sig i oldfundene.
Gravenes udstyr vidner ikke blot om den krigerske aand,
som fyldte den tids mænd, der altid fik den frie mands
kjende-mærker, sværd, spyd, øks, skjold og andre vaaben med sig i
graven, men ogsaa redskaber af alle slags, som man har brug
for i det daglige liv, saaledes: ljaa, sigd, plogjern, hakke,
redskaber til fiskeri, snedkeri, især til smedning. Kvinden fik med i
graven, foruden smykkesager som spænder, naale, kamme, belter,
kjæder, ogsaa sine spinde- og væveredskaber, linhekler og andre
sager, som kunde tænkes at være nyttige .i det kommende liv.
Baade kvinden og manden blev lagt paa baalet eller i graven i
fuld beklædning, som ofte var af kostbare udenlandske stoft’e.
Ogsaa husdyr, især hesten med tilhørende ridetøi, fulgte de døde
i graven.
Nogle af de i gravene fundne sager er sikkert af fremmed
oprindelse, saal des endel sværd og andre vaaben, men ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
