Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
371
og paa udsiden er udhulet. Opimod stævnene fortsættes denne
list i ornamenterede stykker af bøketræ. Ialt er der 12
bord-gange, og i de øverste er aarehullerne anbragt, 15 paa hver side.
Skibet har været en saakaldt ferntånsessa. Udefter rælingen løber
en paasat list af furutræ.
Indretningen for at fastholde masten er væsentlig af samme
slags som paa de før fundne skibe, nemlig en svær bjelke nede
paa kjølen med mastespor, samt den saakaldte mastefisk over
bjelkerne (biterne). Men den bjelke, som gaar tversover skibet
tæt indtil masten, har været bueformet opbøiet for at danne en
høiere og derved sikrere støtte, hvoraf folger, at tiljedækket rundt
om masten gaar op i en bakkeligneude forhøjning.
Ved rælingen har der været anbragt gaft’ellignende opstandere,
hvori aarerne har været oplagt. Nogle aarepar er nu anbragt i
aarehullerne. Roret er fæstet ved en vidje, og rorhalsen holdes
indtil rælingen ved et kunstfærdig flettet skindbaand. Begge
disse detaljer er nu erstattet af efterligninger. Rorpinden er ikke
bevaret.
Skibet er noksaa fladbundet, men har et smukt løb og har
vistnok været baade stivt og letløbende. Nogen langfartskude
har det dog sikkert ikke været. Det hele udstyr taler ogsaa for,
at det har været mere en stasskude, et lystfartøj til brug i
fjorden og i lukkede farvande.
Under forstævnen er nu ophængt det usædvanlig vel
bevarede jernanker, det første skibsanker fra vikingetiden, som er
fundet. Det synes temmelig lidet for skibets størrelse. Mærkelig
nok er ankeret ikke rustet, men aarsagen til, at det ikke er
forrustet som andet jern, vides ikke.
Oppe i forskibet ligger landgangsplanken omtrent saaledes,
som den fandtes ved udgravningen. Paa tiljerne i agterskibet
sees et stort øsekar.
Enkelte ornamenter synes at kuune henføres til omkring 800,
selve skibet er maaske noget yngre, ca. 850. Synderlig forskjel
i alder er der neppe mellem Osebergskibet og Gokstadskibet.
Gravkammeret bestaar af to opstandere med en derpaa hvilende
svær mønsaas samt af solide tagplanker med ribber over fugerne,
alt af eketræ. Det er ikke opstillet, men pladsen markeres af
lette træribber over skibets midtparti; derunder er tiljerne fjernet,
saa skibets indvendige bygning vises.
Træudskjæringerne paa Osebergskibet hører til de
kunstfærdigste og vakreste arbeider fra begyndelsen af vikingetiden.
Ved alle de ovenfor opregnede sager, som fandtes i skibet, har
det været meningen at sørge for, at den døde ikke skulde savne
noget i det land, hun antoges at seile til. Heste, slæder og vogne,
husgeraad, kjøkkentoi, vævede tøier, voks til at vokse traaden med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
