- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
376

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.

Der er en række eiendommelige smaa runde benfremspring paa
indsiden af pandebenet i kraniet fra Oseberg, som ansees for at
være af sygelig beskaffenhed. Om tydningen af disse
benud-veksters natur og specielt om, hvilken sygelig tilstand der kunde
tænkes at have frembragt dem, blev der ført diskussion i
medicinsk selskab, uden at det ledede til nogen sikker tydning.

Skibsgraven ved Oseberg og dens indhold leder tanken hen
paa den arabiske beretning af et øienvidne om en begravelse i
skib af norrøne folk ved Volga fra aar 922 eller fra en tid,
omtrent 70 aar efter at Osebergskibet lagdes i haug. Den her
omhandlede arabiske beretning af et øienvidne, Ibn-Fozlon, er oversat
af professor C. A. Holmboe, og den er gjengivet i sin helhed
i beskrivelsen af Kristians amt (bind II, pag. 546).

Araberen Ibn-Fozlån blev af kalifen Al-Moktader, som
regjerede fra 907—932, sendt som gesandt til bulgarernes konge
ved Volga. Ibn-Fozlan indhentede kundskab om de norrøne
folks sæder og skikke, og han efterlod sig et skrift, hvori
han som øienvidne skildrer en begravelse af en høvding. Her
berettes:

Naar en fattig mand dør, gjør man en baad, hvori man
lægger ham og tænder saa ild paa den. Men gjælder det en rig
mand, samler man alt, hvad han eier, og deler det i tre dele.
En tredjedel gives til hans familie, den anden tredjedel
anvendes til klæder for ham og den tredje tredjedel til indkjøb af
sterke drikke for at nyde den dag, hans pige ofrer sit liv og
bliver brændt med sin herre.

Da den stormand, om hvis begravelse araberen beretter, var
død, spurgte man hans piger: «Hvem af eder vil dø med ham?»
En af dem sagde: «Jeg.» Det fortælles saa, hvorledes pigen
blev behandlet og aflivedes.

Den dode stormands skib var draget op paa stranden, og
man tilberedte fire stolper for det af khalendj (vistnok birk) og
andre træarter, og rundt om opstillede man derhos billeder af
mennesker og nogle kar af træ.

Man kom med en seng, som man satte op paa skibet, og
som man bedækkede med madrasser og puder, forfærdigede af
græsk, guldindvirket tøi.

Legemet iførtes underbukser, bukser, støvler og kjortel
(kurtak) samt en kaftan af guldindvirket tøi med guldknapper.

Man lagde liget paa madrasserne og stillede ham op med
puderne. Saa bragte man berusende drik, frugter og vellugtende
urter og satte ved siden af ham ; man lagde ogsaa løg og kjod
for ham.

Man bragte en hund, huggede den i to stykker og kastede
den ind i skibet. Saa bragte man alle den afdodes vaaben og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free