Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE, 97
og mange af dens medlemmer blev efter sin død dyrkede som
landvætter. Halvdan Hvitbein kaldes i Ynglingatal «den
brynje-klædte alv» brynjulf r). Gadrød Veidekonges søn og en af Harald
Haarfagres sønner har begge tilnavnet «Geirstadaalv», Geirstads
alv eller værn; den første af dem blev dyrket i bygden; det
samme maa have været tilfælde med Halfdan Svarte.
Idet ætten i Ynglingatal fores tilbage til Odin og Frøy,
fortælles der först om Frøys son, Fiolne, som druknede i et kar
med mjød i Leire, eller, som det heder, han fandt sin bane paa
den vindløse vove.
Alle disse ældre led, som nævnes i Ynglingatal, er sikkert
nok opdigtede, ligesom hvad der fortælles om dem.
Hvis det ■ forudsættes, at Tjodolv har kjendt navnene paa
seks af disse forfædre, saa bliver den første konge paa Vestfold,
som kanske tilhører historien, Halvdan Hvitbein.
I det i Ynglingatal opregnede slægtregister kan da følgende
konger have været historiske personligheder. De aar, da
vedkommende konge har regjeret, er anført mest gjetningsvis:
Halvdan Hvitbein, ca. 720—745. g. in. Aasa, d. af k. Øistein lldraade
paa Oplandene.
Histein Fret. ca. 745—770, g. m. Hild, d. af k. Erik Agnarssøn paa Vestfold.
Halvdan den gavmilde og madknappe, ca. 770—795, g. m. Liv,
d. af k. Dag paa Vestmar.
Gudrød Veidekonge, † ca. 810, g. m. 2. Aasa, d. af k. Harald (i nm ru ude
1. Alvhild. d. af k. Alfarin paa Alvheitn. paa Agder.
Olav (ieirstadaalv, † ca. 840. Halvdan Svarte, † 861.
Ragnvald den hædershøie, Harald Haarfagre, † 934.
f ca. 860.
Som Halvdan Hvitbeins fader nævnes Olav Trætelgja; han
ryddede skoge i Vermeland og fik deraf sit navn, som betyder
træoksen. Da der blev mange folk i Vermeland og dyrtid, ofrede
folket ham til guderne for et godt aar. Det er vel tvilsomt, om
Olav er en historisk personlighed eller en sagnfigur.
De klogeste af svearne, lieder det, fandt ud, at aarsagen til
uaaret var, at der var for mange folk, til at landet kunde nære
dem, men at kongen ikke havde nogen skyld deri. De reiste
da vestover Eidskogen til Solør og tog Olavs son Halvdan
Hvitbein til hovding og gav ham kongenavn. Han lagde Solør under
sig; siden for lian med folk paa Raumarike (Øvre og Nedre
Romerike i Akershus amt), herjede der og underlagde sig det fylke.
Efter Y’nglingatal skulde saaledes Olav Trætelgjas
efterkommere fra Vermeland først være kommet til Oplandene og har
derfra udbredt sit vælde videre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
