Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
Magnussøn Jorsalafar, hvorefter Harald Gille fik tilladelse til ved
jernbyrd at godtgjøre, at han var søn af Magnus Barfod.
Høsten 1129 var Sigurd Jorsalafar i Tønsberg, hvor han
afsagde en kjendelse i en strid, hvori gjaldkeren i Tønsberg,
Sal-mund, var indviklet. Salmund var søn af den i slaget ved
Anglesey 1098 faldne Sigurd Sneid.
Lenderrnanden paa Møre, Halkell Huk, førte i 1129 fra Irland
til Norge en irlænder, som hed Gille-Krist; han sagde, at han
var søn af kong Magnus Barfod, og hans moder, som fulgte ham,
sagde, at han med et andet navn hed Harald. Gille-Krist
betyder Kristi tjener, hvad der i Norge blev forkortet til Gille.
Halkell reiste da med Harald og hans moder til Sigurd Jorsalafar,
der da, som berørt, var i Tønsberg eller vel rettere paa
kongsgaarden Sem. De anmodede kongen om, at Harald ved jernbyrd
maatte faa vise rigtigheden af, hvad han angav om sin
herkomst. Kongen raadførte sig med sine høvdinger; Ragnvald
jarl og hans far Koll og flere lændermænd understøttede Haralds
andragende; andre henstillede sagen til kongens afgjørelse, de
fleste erklærede sig imod.
Kong Sigurd bestemte, at Harald skulde faa bevise sin
herkomst ved jernbyrd, hvis han vilde aflægge ed paa, at han ikke,
om beviset lykkedes, vilde gjøre fordring paa kongedømmet i
Norge, saalænge han eller hans søn Magnus var ilive.
Harald svor eden og fik nu aflægge den haardeste prøve,
som nogensinde skal have være paalagt noget menneske i
Norge.
Ni gloende plogjern blev lagt ned, og Harald gik over dem
med bare ben, to biskoper leiede ham. Harald paakaldte den
hellige Kolumba, hans hjemstavns fornemste helgen. Magnus,
kong Sigurds son, senere kaldt den blinde, sagde: han træder
just ikke modig paa jernene. Men Sigurd svarede vred: < Du
taler ilde og haardt; han har skilt sig derved som en mand.»
Da Harald havde traadt paa det sidste jern, kastede han sig i
den seng, som efter skik og brug ved slige leiligheder var redet
ved siden af jernene. Tre dage senere blev fødderne efterseet,
og da var de ubrændte. Efter det erkjendte Sigurd ham som
sin broder 1129, og han kaldtes fra nu af Harald Gille.
Det er Agrip, som nævner stedet, hvor prøven aflagdes.
Det siges ikke udtrykkelig, at den foregik i kirken, men det
var altid regelen, at jernbyrd bares i kirken. Den kirke, hvor
Harald aflagde denne skjæbnesvangre prøve, er vistnok Sem
kirke ved Jarlsberg, den ældgamle fylkeskirke. Vistnok har den
samme regel gjældt, som findes i den ældre Frostathingslovs
kristenret, hvor det heder, at jernbyrd skal aflægges paa landet
i fylkeskirken, i kjøbstad i en nærmere bestemt kirke. Da nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
