Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 JARLSBERG OC, LARVIK AMT.
han, at da danekongen nu snart var at vente til Tonsberg, var
det bedst, at prøven aflagdes der, i hans nærværelse, da han
helst ønskede med egne øine at overbevise sig, om det var sandt,
hvad Erling anførte. Erling fandt sig taalmodig i ndsættelsen
og begav sig til Tønsberg, og oppebiede her kong Valdemars
komme.
Om sommeren 1204, noget før Botolfsmesse (17de juni), kom
Valdemar II til Tønsberg med en flaade af 3(30 skibe. Hans
færd var meget fredelig. 1 folge med ham var Filip
Simons-søn, der efter den foreløbige aftale med biskop Nikolas skulde
blive baglernes konge. Men da dette blev foreslaaet for
høvdingerne, erklærede de sig med største heftighed derimod. De vilde,
sagde de, kun have Magnus’s son til konge, men ikke tjene en
mand, der ei var høibyrdigere, end hvilken som helst af dem
selv. De til hyklingen paa Haugathing indkaldte bønder svarede
ligedan, da Nikolas følte sig for hos dem. Nikolas indsaa nu,
at han ikke kunde skaffe sin plan fuldstændig fremgang; og
siden han ei kunde stode Erling til side uden at tabe alt, holdt
han gode miner til slet spil. Han sagde til Erling, at han havde
undersøgt stemningen hos bønderne; do var meget utilbøielige til
at gjöre nogen opstand, saa Erling liden eller ingen hjælp kunde
faa hos dem, uden at han, biskopen, vilde tage sig af hans sag.
Hvis jernbyrden mislykkedes, vilde danekongen lade ham dræbe;
men om det end i sig selv visselig var i sin orden, at den
mislykkedes, da biskopen nok vidste, hvem hans rette fader var,
kunde han dog, sagde han, give den det udfald, han vilde, hvis
Erling vilde love at gjøre Filip til sin jarl, naar hau selv var
bleven konge. Da skulde biskopen fremdeles staa ham bi med
al sin indflydelse og med alle sine frænder og venner. Erling
gik ind paa forslaget; han havde ikke andet valg. Den ytring,
biskopen saa uforbeholdent havde ladet falde om, at det stod i
lians magt at give prøven det udfald, han vilde, maatte lade
Erling føie det farlige i at underkaste sig den uden at have ham
paa sin side. Saaledes sluttede begge disse mænd et forbund til
gjensidig understøttelse paa sandhedens bekostning, og det
aftaltes, at Filip skulde blive jarl, naar Erling blev konge.
Erling fastede nu anden gang til jernbyrd, og biskop Nikolas
indviede selv jernet. Kong Valdemar forestavede ham eden og
bestemte, hvorledes jernene skulde bæres. Erling bar dem
nok-saa kjækt. I)a tiden kom, at haanden skulde løses, lod
Valdemar stille bevæbnede krigsfolk rundt om kirken, saa at det var
let at skjønne, hvad der forestod Erling, om proven slog ham
feil. Biskop Nikolas førte ham selv frem i kordøren, bindet
blev taget af, og biskopen holdt Erlings haand i veiret, idet han
lagde sine egne fingre deri, og raabte med hoi røst: «Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
