- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
446

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160 JARLSBERG OC, LARVIK AMT.

og stevnede over Haugene ned paa ageren, hvor slittungerne
opstillede sig. Disse var 600 mand sterke, medens baglernes styrke
kun var 480; derfor blev kampen haard. Skjønt slittungernes
større antal vistnok mere end opveiedes af baglernes større øvelse
i vaabenbrug og deres fordelagtigere stilling, lader det dog til, at
de, i det mindste i begyndelsen, kjæmpede med den største
hidsighed; thi baglernes hovedanforere, hr. Andres og Ambjørn, blev
begge saarede, den første paa kinden, den anden paa halsen
nedenfor øret af et spydstik. Da hr. Andres fik saaret, kastede
lian skjoldet fra sig, men greb med kjæmpekræfter fat i den
nærmeste fiendes skjold, rykkede det fra ham og fældte ham med
sit ypperlige sværd Xkarde. Paa den maade nedlagde han den
ene efter den anden, medens Ambjørn, trods sit saar, ligeledes
gik haardt frem og stevnede mod slittungernes mærke. Omsider
tog slittungerne flugten, efterat brodrene Torbjørn og Helge af
Lumaiand med henved 150 mand var faldne. Bene havde ikke
engang deltaget i slaget, men holdt tilhest i forsigtig afstand, og
undkom til skibene med megen skjændsel. De anseede bønder
Torbjørns og Helges lig blev bragt til en kirke og begravne,
medens de øvrige faldne slittunger kun blev nedgravne eller
tildækkede med stene, hvor de laa.

Hr. Andres blev syg og sengeliggende; det saar, som han
havde faaet ved Gunnarsbø, gik op og begyndte at hovne. Da
han mærkede, at det var paa det sidste med ham, lod han
skrive et brev til Skule jarl. Deri stod de samme venskabsord, som
de før havde vekslet med hinanden, og med brevet sendte han
jarlen sværdet Skarde og et guldbelagt skjold. Ikke længe efter
døde hr. Andres, og hans lig blev ført ind til Oslo og jordet i
Hallvardskirken. Der var stor sorg over hans død i Viken.

Da slittungernes flok voksede trods nederlaget, reiste i 1218
kongen og Skule jarl fra Bergen med en betydelig styrke. De
kom meget snart til Tønsberg. Her flk de vide. at slittungerne
allerede var komne til Oslo. De vilde straks seile lige derind,
thi vinden var fremdeles god, og de havde al udsigt til at komme
uforvarende over slittungerne, der endnu ikke vidste det mindste
om deres ankomst. De havde allerede ladet blæse fra bryggen,
og flere skibe lagde ud, da provsten i Tønsberg, Jofrey, kom ned
til dem og meldte, at han havde faaet bud fra biskop Nikolas
om, at slittungerne allerede havde forladt Oslo og nu agtede sig
til Tønsberg. Han havde overbringeren af dette budskab med
sig, en gut, der lod til at være meget træt af den lange
vandring, og sagde, at biskopen havde sendt ham for at advare
bymændene om at være paa sin post, da de med det første kunde
vente sig besøg af slittungerne, ja han lagde endog til, at han
selv havde seet dem drage derfra. Bymændene og provsten blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free