Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
167.
Det bliver dog nok nødvendigt at holde sig til læsemaaden
Sandefjord, eftersom Sandøsund har navn af den udenfor liggende
Sandø og paa sagaens tid maa have hedt Sandeyjarsund.
Munchs grund til at forkaste Sandefjord har formodentlig
været den, at det vilde være mindre paafaldende at tinde flere
udenlandske handelsskibe paa denne aarstid samlede i
Sandøsund end i det mere afsides, længere ind fra leden liggende
Sandefjord.
Det kunde dog godt tænkes, at havisen havde drevet dem
ind netop til det sidste sted. Desuden kunde der nok være
mulighed for, at de havde ærinde der, at de var komne for at
hente trælast.
Det bliver visselig paafaldende at finde udførsel drevet fra
Sandefjord midtvinters i 13de aarhundrede. Paafaldende er det
og at se et storre antal udenlandske skibe samlede paa denne
aarstid i en hvilkensomhelst norsk havn og mange andre skibe
indesluttede i isen udenfor.
Om isen vinteren 1224 til 1225 er berettet før (bind I,
pag. 135).
Ambjørn Jonssøn havde fire hundrede mand og vilde mode
kongen paa Eidskogen, som det var aftalt; men da han ved
Morast i Vermeland fandt farvei efter ribbungerne, satte han straks
efter dem. De havde faret den beneste vei ud til Oslo, men da
han kom der, havde ribbungerne faret derfra om morgenen.
Hiskop Nikolas holdt Ambjørn længe hos sig om dagen, idet
han sagde, at han havde gode raad at give liam; men de fleste
mente, at han gjorde det for at give ribbungerne tid til at
komme saa langt unda som muligt. Ambjørn kom sent fra
Oslo, fordi hans folk var meget drukne; han naaede derfor heller
ikke langt om natten. Ribbungerne derimod skyndte sig, alt
hvad de kunde. Da de kom ud til Lier, var der en bonde fra
Tønsberg, som hed Reidulv Guldkrop. Da han hørte om
ribbungerne, for han afsted, det hurtigste han kunde, og kom ved
middagstid til Tønsberg. Der blev da straks blæst i byen og
kundgjort, at der var ufred i vente. Olav og de andre
høvedsmænd havde halvtredje hundrede mand paa Bjerget. Man troede
dog ikke synderlig paa Reidulvs ord og tog sig derfor ikke nok
i vare. Paalsmesse-aften mod kvelden (24de januar 1225) kom
ribbungerne til byen. Øystein Roessøn kom sig med nod op paa
Bjerget; da lian kom op i kleven, fældede de Gunnolv, en af
kongens skutilsvende. Der faldt ogsaa Grim Hvite, og endnu
flere kongsmænd blev dræbte hist og her i byen; ialt faldt
fjorten mand. En hirdmand, som hed Ketil Staur, og en gjest,
som hed Eiliv Dverg, var i en loftstue og værgede sig hele
natten saa kjækt, at der neppe kau nævnes to mænd, som alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
