- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
455

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

455.

ladet tilbage, kom efter ham. Med dem kom dronningen
Margrete Skulesdatter og kongens mor Inga. Ogsaa lendermændene
og sysselmændene fra Viken kom der.

Kong Haakon Haakonsson fik i 1225 udfordring af
ribbun-gerne til slag i vandet Drafn (Drammensfjorden), men han
afslog udfordringen efter sine mænds raad, da det antoges
vanskelig at komme op strømmen, Svelvikstrømmen, med storskibene.

Efter et tog til Oplandene og efter at have tilgivet den
døende biskop Nikolas og givet ham en sømmelig begravelse
1225, drog kongen atter til Tønsberg. Dronningen og kongens
mor slog sig ned paa Slotsbjerget, hvor Gunnbjørn Jonsbroder
var høvedsmand. Kongen drog til Konghelle. Saa reiste han
tilbage til Tønsberg, hvor han blev julen 1225 paa Slotsbjerget.

Efter julen for kongen til Bergen for at samle folk i 1226;
thi ribbungerne havde nu stor styrke i Viken og paa Oplandene.
Han satte Gunnbjørn med hundrede mand igjen paa Bjerget.
Kongen for den østre vei ud fra Tønsberg, fordi alle sundene
var islagte. Han laa syv nætter i Hvaler. Da kom Gunnbjørn
til ham og sagde, at de mænd, han havde udseet til at sidde
paa Bjerget, ikke vilde blive der. Kongen for da overland
tilbage til byen og truede dem med de haardeste straffe, om de
opgav Bjerget. Siden for han tilbage til sine skibe. I Tønsberg
hændte det, da masten skulde reises paa kongens skib, at den
begyndte at falde frem efter stokken mod stavnen, idet den blev
reist. Kongen stod lige under, da masten gled, men en mand
tog ham i beltet og rev ham ud mod skibsbordet. Sagaen anser
det for et stort jertegn, at ingen mand kom til skade, uagtet
der var mange ombord. Aarsagen til dette uheld var at der,
var is i mastesporet.

Imidlertid kom ribbungerne til Viken, og lendermændene
reiste til Bergen til kongen for at faa hjælp. Han sendte dem
afsted med 8 veludrustede skibe. Imidlertid traf de paa veien
udsendinge fra erkebispen Peter af Husastad, der truede enhver
med ban, der øvede ufred, før et af Sigurd Ribbung gjort forslag
til forlig var prøvet.

Skjønt der ved lendermændenes ankomst til Jarlsø (Jersø)
blæste en strygende bør ind ad fjorden, og skjønt man erfarede,
at der var den aller bedste udsigt til at overfalde ribbungerne i
Oslo og vinde den herligste seier over dem, vovede
lendermændene dog ikke at benytte leiligheden af frygt for hin trusel om
ban, og det hjalp ikke alt, hvad troppernes høvdinger forestillede
dem, ja at disse endog tilbød sig at drage imod dem alene; de
maatte blive liggende i uvirksomhed, medens Sigurd forblev ufor
styrret i Oslo.

Imidlertid døde Sigurd Ribbung 1226 i Oslo, men junker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free