Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 463
I
at hun ikke kunde gjöre det saa snart for den krig, hun havde
med de holstenske grever. Dette lod jomfruen nordmændene sige.
Biskop Haakon og formændene for færden gik da op til klosteret
for at tale med jomfruen. De bad hende tage sin beslutning.
Hun havde meget at indvende, mest at hun var saa ilde udrustet
til at fare bort saa snart; de svarede, at hun vilde tinde alt,
hvad hun behovede hos dem. Enden blev da, at biskopen
fæstede jomfruen paa kong Magnus’s vegne. Derefter aftalte de
mellem sig en dag, da nordmændene skulde komme efter hende;
hun skulde da følge med dem ned til skibene. Paa samme tid
laa Byrge jarl med sveahæren i Øresund, og han sendte bud til
biskop Haakon, at han skulde bie paa ham. Nordmændene
skyndte sig ikke mindre for det; thi de vidste, at jarlen for
havde beilet til jomfruen for sin søn kong Valdemar, og de vilde
ikke tro ham i denne sag. Da den aftalte dag kom, gik
nordmændene iland, men satte folk igjen til at passe paa skibene.
Biskopen og sveitehøvdingerne og de bedste af mandskabet
væbnede sig som til strid ; thi de havde liden styrke i et folkerigt
land. Da de kom til klosteret, var der ligesaalidt som for gjort
nogen anstalt til reisen. De bad jomfruen følge dem ned til
skibene, og hun holdt vel alt, hvad hun havde lovet dem. Hun fulgte
dem og med hende to riddere, hendes svende og otte kvinder. De
for da ned til skibene; prioren i klosteret sagde ikke stort dertil,
fordi han havde stor rædsel for nordmændene, og det hele gik
.saa hurtig, at ingen af danerne vidste, hvad der var paafærde,
før jomfruen allerede var paa veien ; de havde ikke andre
klæder med, end de gik i. Nordmændene gik straks ud med sine
skibe og tog ikke laud før i Tønsberg; did kom de dagen for
den senere Olavsmesse (2den august 1261).
Det hele tog sig næsten tid som en bortforelse. Ingebjørg
og Magnus holdt bryllup i Bergen den Ilte september 1261 med
stor pragt.
Dette giftermaal gav senere anledning til strid, idet de
norske konger fordrede udbetalt dronning Ingebjorgs rige
arvegods i Danmark.
Kong Haakon kom sidste gang til Tønsberg i 1262 sammen
med Magnus for at forhandle om dronning Ingebjorgs
eiendomme.
Haakon Haakonsson dode december 1263 paa tog til
Orkn-øerne.
Kong Haakon havde i Tønsberg gjort betydelige
befæstningsanlæg. Han lod hele Bjerget bebygge og forsyne med en
ringmur, over hvis porte der anbragtes kasteller, navnlig det
saakaldte Gautekastel over Danekleven.
Efter P. .1. Munch bestod befæstningen da af den indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
