Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
471.
idetmindste omtales slige haver (grasgaröar); det sees f. eks. af
brevskaber, at drotseten hr. Orm Eysteinssøn kjøbte nogle haver
i Tønsberg af fru Margrete Brynjulvsdatter, hvilke siden ved
inddragningen af hans gods blev kronens eiendom, og som kongen
i 1362 forærede sin svend Lemmich v. Bokem.
I det søndenfjeldske Norge var det hansestæderne Rostock
og Wismar, især dog den förste, som forstod at tilrive sig
handelen. Dette begyndte allerede i det 13de aarhundrede, men
udvikledes mere og mere i det 14de.
I marts 1362, da kongerne Magnus Smek og Haakon
Magnussøn var i Stockholm, klagede de i et stadfæstelsesbrev paa
Tønsbergs privilegier over tyskerne og de udlændinger, som seiler
til Tønsberg (se bind II, pag. 169). i
8de september 1372 var Tønsberg samlingssted for raadmænd
fra Lübeck, Stralsund, Rostock og Kampen, hvilke kom for at
dagtinge med kongerne Magnus Eriksson og Haakon Magnussøn,
som mødte med sine raad, af hvilke hr. Hallvard Jonssøn Næpa,
hr. Haakon Eivindssøn og Gaute Eriksson nævnes. Der
udveksledes indlæg i St. Laureutii kirke i Tønsberg, og stilstand blev
30te september 1372 forlænget paa 2 aar.
Et raadsmøde holdtes under Haakon VI Magnussøn i
Tønsberg antagelig i 1380, og der vedtoges en større almindelig
retter-bod om handelen.
Haakon VI Magnussøn udstedte de fleste breve fra
Tøns-berghus i 1386 og synes paa denne tid at have gjort
Tønsberg-hus til sit egentlige hjem.
Biskop Jon i Oslo lod paa denne tid den nær Tønsberg paa
Nøtterø liggende gaard Teige istandsætte og, som det synes,
indrette til stadigere beboelse, vistnok fordi det af flere grunde
maatte være af vigtighed for ham at opholde sig i nærheden af
kongen.
I 1377 sluttede biskopen en akkord om at indrette en ny
«sommerlial», hvilket gik langsommere fra haanden end
paaregnet paa grund af bygmesterens uefterrettelighed. Bygmesteren
eller «smeden» Gunnar Herjulvssøn havde i 1378 ikke udført
arbeidet efter kontrakten og bad derfor «paa sine knæ» biskopen
om tilgivelse, hvilken han fik, da han lovede at udbedre det
manglende og ikke at paatage sig andet arbeide, før dette var
færdigt.
Biskop Eystcin Aslakssøn, der blev biskop i Oslo i 1385,
var af en anseet slægt paa Vestfold; den boede paa Skanoyre
(Skaane) i Nykirke. Han lod optage en fortegnelse over det
geistlige jordegods i Oslo bispedømme omkring aar 1400. Det
er «Biskop Øisteins jordebog», efter indbindingen kaldt «Den
røde bog» (se bind I, pag. 207).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
