Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
473.
og Ullensaker) forefaldt der paa denne tid alvorlige uroligheder,
der sandsynligvis stod i forbindelse med Halvard Graatops
reisning og lededes af en anden af Ogmunds underanførere ved
navn Gudmund Helgessøn fra Holte paa Ullensaker. Oprøret
blev dog snart dæmpet, muligens af hr. Svarte Jons og hans
underbefalingsmand Olav Buk, en søn af den nysnævnte
Mar-kvard Buk. Allerede i august maaned var ordenen gjenoprettet,
og en haard straf blev taget over alle dem, som havde havt
nogen delagtighed i Halvard Graatops opstand. Halvards egen
skjæbne er ubekjendt. Men mod de telebønder, der havde været
med, for Olav Buk, der ved denne tid afløste hr. Svarte Jons
som befalingsmand paa Akerhus, haardt frem. Saaledes forlangte
han, at «hver mand i Telemarken, baade rige og fattige, unge og
gamle, de, som hjemme sad, og de, som med Graatoppen løb»,
skulde betale ham eller hans moder en ko eller dens værd i
huder og skind for den store utaalelige skade, der var anrettet
paa Brunla; gjorde de ikke det, skulde han hjemsøge dem
saaledes, at de og deres efterkommere vel skulde komme til at
mindes det alle sine livsdage ; ja selv kvinder og børn vilde han ikke
spare. «Kjære venner,» skriver provsten Hjarrand Thoraldsson i
Gjerpen til bønderne, «stem heller i bækken end i aaen, og
betal heller disse smaa penge end at give ud alt, hvad I eier,
baade løst og fast og livet med; thi det er meget værre, og han
holder eder alle for lige gode.» Olavs trndsel var alvorlig
nok ment. og bønderne maatte falde tilføie. Endnu 10 aar
efter inddrev hans hustru Sigrid boder hos bønderne for
hærværket paa Bruula.
De mest vidtgaaende privilegier fik rostöckerne under
Kristofer af Bayerns regjering. Kostockerne havde vist Kristofer
den villighed at tillade ham at holde møde med nogle
nordtyske fyrster i Rostock. Nu forlangte de af kong Kristofer, at
han til tak for deres villighed skulde udvide deres
handelsrettigheder i de søndenfjeldske byer. Kongen udfærdigede, det norske
rigsraad uadspurgt, fra Heiligenhafen i Holsten 22de oktober
1447 en forordning hvori han ikke blot stadfæstede rostockernes
gamle privilegier, men ogsaa tilstod dem en række nye og tildels
overordentlige rettigheder, hvorved al handel i Oslo, Tønsberg og
disse byers opland blev lagt i rostockernes hænder. Den
indfødte borgerstand, der havde alle skatter og afgifter at svare, maatte
betale.
Det var ei alene tyske kjøbmænd, som flk tilhold i
Tønsberg, men ogsaa tyske haandværkere, der med et fælles navn
kaldtes «skomagere» og dannede et fast og sterkt samfund med
gilde og gildehus, i Tønsberg sütaragarÖr; de fik snart det
privilegium at indkjobe huder, bark o. s. v. af bønderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
