Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
skud af, at han med sine slet udrustede og bemandede skibe
intet kunde udrette, blev han hele vinteren over liggende i
Staværn, medens de svenske kapere og orlogsmænd huserede
paa sjøen.
I 1712 fik Piler Wessel, senere adlet under navn af
Tordenskjold, et skib at føre, en fregat paa 18—20 kanoner, som var
bygget paa værftet i Langesund og skulde indkjobes for
slots-lovens regning. Det var «Lovendals galei», et skib, der trods
sine forskjellige mangler, dengang var et af de bedste i den
dansk-norske marine.
Saasnart Wessel havde overtaget kommandoen over fregatten,
skulde han slutte sig til den eskadre, som under schoutbynacht
D. J. Wilsters ledelse skulde bevogte de norske kyster og nu
skulde mode Ankerstjerna. Paa udseilingen fra Staværn gjorde
han for at prøve skibets «seglation» et slag over til Skagen og
tog herunder den frygtede kaper «Svenska våpnet», der
kommanderedes af Nils Knabe.
Da «Lovendals galei» 1713 under Wessels kommando havde
været i kamp med 2 svenske fregatter, «Ellfsborg» paa 44 kanoner
og «Kalmar» paa 50 kanoner, løb han ind til Staværn, hvor han
fik skaden repareret paa 3 dage.
Aaret 1716 var en slem tid for grevskaberne. Værst var
det vistnok for østsiden af Kristianiafjorden, hvor krigen førtes,
og hvis ydelsesevne tilslut var «udtomt», som det heder i et
officielt dokument; men ogsaa vestsiden fik føie, hvad det vilde
sige at have fienden i nærheden. Baade medens Karl XII laa i
Kristiania og den norske hovedstyrke stod ved Gjellebæk og i
de nærmeste aar blev der stillet krav, som embedsmændene
(proviantforvalter Aisbach i Larvik, overinspektørerne Juryen Olsen
Mandal og .Jacob Bøhm i Jarlsberg og Larvik grevskaber) havde
stor nød med at faa efterkommet. Byerne blev plaget med at
brygge ol og bage brod og modtage store indkvarteringer, dels af
svenske krigsfanger, dels af hjælpetropper fra Danmark; bygderne
maatte levere ho, havre og heste. Myndighederne synes at
have havt store tanker om, hvad disse egne magtede; i et
officielt dokument opregnes en række bygder i Jarlsberg, «hvorudi
ligger capitale høegaarder som med commodité kand yde 2
skippund høe af hver gaard og giøre leverance i Tønsberg, hvorfra
transporten bæst og bequemmest ske kunde, og betales bunden
for det ene skippund hoe af de incasserede penge 1 rdr.». Det
samme siges om Sande, Tjølling, Hedrum og Brunlanes, om
hvilke det heder, at de «er af samme beskaffenhed som de i
Jarlsberg grevskab». 13de april kom der ordre fra slotsloven,
at hver fuldgaard i Larvik grevskab skulde skaffe 4 td. havre
til det fra Danmark ventede kavaleri, og 16de april, at Jarls-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
