Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
Faren for hungersnød i Norge var derfor ikke liden; men paa
grev Wedels forslag betjente man sig af de engelske skibe, som
var blevne standsede i Norge.
Prins Kristian August havde i 1807 faaet oprettet en
kommission, der havde med Norges sjoværn at gjøre. Denne
kommission bestod af kommandørkaptein Hans Kristian Sneedorff og chefen
for Fredriksværns værft kaptein Jens Schouw Fabricius. Der
oprettedes foruden det i Fredriksværn bestaaende værft nye i
Kristiansand, Bergen og Trondhjem, hvor der udfoldedes en travel
virksomhed med bygning af kanonbaade. Sneedorff afløstes snart
paa sin post her i landet af kommandør Lorents Henrik Fisker.
Vaaren 1808 var der i det søndenfjeldske Norge 21 chalupper
og 30 joller, vistnok ingen stor styrke, men dog betydelig nok
til at holde svenske og engelske skibe en smule fra livet.
Nogle fægtninger fandt sted udenfor Fredriksværn. I 1807
og 1808 var briggen «Lougen» Norges eneste sjøgaaende
krigs-fartøi; denne brig, ført af kapteinløitnant P. F. Wulff samt
nogle kanonbaade erobrede den engelske brig «Seagull» lidenfor
Flekkerø, hvorefter «Seagull» blev armeret sorn norsk fartøi.
Udenfor Fredriksværn erobrede «Seagull», ført af
premierløitnant O. Kr. Budde, i 1808 den svenske kutter «Gripen», der
havde 7 kanoner og en besætning af 40 mand. Kutteren
indlemmedes i den norske marine.
Fra varden i Fredriksværn iagttoges i august 1809 et fiendtligt
fartøi. Kommandant paa Fredriksværn station var
kapteinløitnant Søren Adolf Bille; han lod de disponible fartøier gjøre klar
til afgang.
Bille samlede sine baade og gik hurtig tilsjøs. Det var 6
velbemandede kanonbaade og en kanonjolle. Siden stødte endnu
til en kanonjolle, som var stationeret udfor Svenner. Udenfor
Staværns odde saaes briggen, som gik for styrbords halse østover
et godt stykke ud tilsjøs. Saalænge briggen havde vind i seilene,
var der ikke udsigt til, at den kunde indhentes. Bille gav ordre
til, at baadene skulde formere kjolvandslinje og roes frem med
alt det pres, som kunde lægges paa. Vinden løiede, og briggen
vendte og gik vestover. Bille lod formere frontlinje og roede
lige løs paa den. Folkene havde været ved aarerne i snart
3 timer.
Da Bille var kommet briggen paa tilstrækkelig nært hold,
sendte den et skarpt skud, og briggens chef lod det engelske flag
gaa tiltops. Bille gav signal til, at ilden skulde aabnes fra alle
baadene.
Krigsmateriellet ombord paa de smaa, norske fartøier var
ikke førsterangs. Briggen havde sværere skyts og bedre skyts ;
men de norske fartøier laa lavt paa vandet og dønningerne var tem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
