Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TONSBERG BY
19
udgjorde 3/2 og udførselsværdien 2.2 mill. kr., toldintraderne
200 000 kr.
Drammen—Skiensbanen aabnedes fra 7de december 1881.
Tonsberg—Eidsfossbanen blev indviet 1901; den er 48 lang og
har kostet ca. 1.2 mill. kroner. Tilvands har byen gjennem
Stens-kanalen atter aabnet sig en vei ud mod sjøen.
Rigstelefon fik Tønsberg i november 1896; før den tid var
der linjer kun til Sandefjord og Horten.
Tønsberg har helt forandret sig i de sidste 40 aar. Da
fandtes her en mængde seilskibsrederier, og da stod endnu
sælfangsten i flor; nu er seilskibsrederiet saa godt som ophørt i
byen, og sælfangsten er paa det nærmeste standset. Men til
gjengjæld har dampskibsrederiet gjort stor fremgang; foruden Willi.
Wilhelmsens dampskibsselskab findes her nu flere større og
mindre dampskibsselskaber og hvalfangerselskaber, som disponeres i
Tønsberg.
Ligeledes har byen i de senere aar faaet flere tildels
betydelige industrielle bedrifter, som smørfabriken og papirindustrien.
Dernæst har man et bryggeri af ældre anlæg, en stor
reberbane. desuden Tønsberg stenindustri, teglverk og dampsage.
Tønsberg i middelalderen. Tønsberg by havde i middelalderen
befæstninger, kongsgaard, 7 kirker, 2 klostre, 2 hospitaler og 2
gilder.
Tønsberg takmark eller grændse angives som nævnt i
byloven af 1276 (bind III, pag. 4).
Tønsberg havde to hovedgader, foruden bryggerne; den
længste kaldtes Langstræte. Bryggerne strakte sig fra
kongsgaarden til Olavsklosteret, den sydligste kaldtes Farbrgggja eller
Farkarlsbrgggja. I midten af hovedgaden var torvet med et kors.
Den store hovedgade eller Langstræte kaldtes Nedre stræte i
modsætning til et øvre, som gik parallelt med dette længere oppe
i byen. Mellem bryggerne og strædet gik almenninger og veiter,
som fortsatte ogsaa paa den øvre side af strædet.
Almennin-gerne var de egentlige tvergader, medens veiterne var smug,
som skilte gaardene og samtidig dannede en smal passage mellem
dem. Deres bredde sattes i byloven til 3 alen i forhold til
al-menningernes 8 og bryggernes og strædets 12. Den tids alen
var s/i af vor tids alen, saa 12 alen bliver 9 alen. Mod disse
veiter, som gik paa tvers af byens længderetning, laa
gaar-denes langside, medens gavlene vendte mod strædet og
bryggerne, hvorved saa mange huse som mulig fik adgang til
bryggerne og sjøen.
Navnene paa adskillige gaarde i byen i middelalderen
nævnes saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
