Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØNSBERG BY.
21
Lige i sydøst for byen laa gaarden Gunnarsbær (nu
Gun-nersby), og sydlig for denne Skeljasteinn, i daglig tale kaldt
Steininn, nu Sten, ved det smale sund Skeljasteinssund eller
Skelja-i>teinsgrunn, som kong Haakon Haakonssøn lod udgrave.
Fra Foldin seilede man ind til Tønsberg enten forbi Jarlsøy,
nu Jersø eller mellem Husøy og Féøy (Føien) eller gjennem
Hundsund mellem Féøy og Njötarøy.
Nordeufor Slotsbjerget var den låve aas Frööaäss med
Frdöakelda, nu Kjelle.
Tønsberg har i middelalderen trods sine 7 kirker neppe
været nogen folkerig by efter nutidens begreber. Selv Bergen,
som var den største, talte neppe mange tusen indbyggere, men
Tønsberg har dog været af de største byer i Norge. Staden var
en villa forensis, eller en by med eget lagthing.
At Haakon Haakonssøn lod det smale farvand Skeljasteinssund
udgrave, tyder paa handel og rørelse.
En dansk korsfarer, som i 1191 kom til Norge, har givet
en skildring af byen (se bind 11, pag. 424).
Paa Bjerget, Slotsbjerget, Slotsfjeldet lige over byen paa
nordsiden var der allerede i 12te aarhundrede en borg og kasteller.
Naar befæstninger først er blevet anlagt her, vides ikke. Da
Valdemar den store kom til Tønsberg i 1168, steg han op ad
kleven og fandt, at fjeldet var en uindtagelig fæstning, idet
naturen her havde gjort mere end kunsten.
Befæstningerne paa Bjerget omtales under kong Sverres
beleiring i 1201. Baglerne havde bygget op to kasteller eller
blokhuse, et paa nord- og et paa sydsiden, det. sidste over den klev
(Danakleiv) som førte op fra Lafranskirken. Disse var af træ
og hvilte paa fire opretstaaende stolper og var forsynet med
ildsted. Paa nordsiden like under den bratte fjeldvæg laa en
brønd, Bagler brønden, hvor en baad var hvælvet over til
beskyttelse.
Denne brønd blev oprenset i 1847, og man fandt da nede i
den en jernbøtte med jernlænke. Brønden var 27s alen i
firkant og tømret af store, endnu nogenlunde vedligeholdte
eketræstokker. Paa de tre sider var der en levning af en
graa-stensmur i omtrent lVs alens afstand fra brønden, paa den fjerde
var den bratte fjeldvæg. Ved anlægget af tunnelen gjennem
fjeldet er brønden blevet ødelagt, men kan endnu paavises.
Haakon Haakonssøn lod i 1234 reise en stenmur om det
ovre plateau. Hermed er ment den 2V2 alen tykke sten- og
tegl-stensmur, som endnu paa flere steder kan følges. Videre lod
han opføre kasteller over portene og saaledes ogsaa et over
Danakleiv, som bar navnet Gautakastellet. Disse var bygget af sten
og erstattede de tidligere af træ. Ved hovedopgangen paa nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
