Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TONSBERG BY
23
l)en første sysselmand, som omtales i Tønsberg, er Simon
Skerfla, som blev overfaldt af kuvlungerne og dræbt i 1185.
Aar 1200 nævnes en anden sysselmand ved navn Benedikt,
som ligeledes blev fældet.
I det 15de aarhundrede gik de hverv, gjaldkeren tidligere
havde udøvet sammen med raadet, over til borgermestrene, medens
gjaldkeren blev lensherrens fuldmægtig.
Sysselmandens embedsdistrikt omfattede, foruden selve byen
Tønsberg, hele Vestfold. Inden dette distrikt indehavde han
udstrakt myndighed, repræsenterede den øverste politi- og
straffe-instans, indkrævede bøder og skatter, kundgjorde nye love og
sørgede for udskrivning i krigstilfælde. Han var distriktets øverste
militære befalingsmand; han var vistnok ogsaa som regel
høvedsmand paa Tunsberghus.
Fehirden forestod den kongelige kasse. Tønsberg fehirdsle
oprettedes i sidste halvdel af det 13de aarhundrede og
omfattede först hele Østlandet; omkring 1300 lagdes en del heraf
under Oslo fehirdsle. Til Tunsberghus skulde den opkrævede
leding sendes. Paa det mode, som Magnus Lagabøter holdt i
Tønsberg 1273, blev det bestemt, at vaarledingen skulde være
bragt til Tønsberg 15de mai og høstledingen være bragt til
byen til jul. Det samme var tilfældet med landskylden.
Tønsbergs kirker i middelalderen. Fra middelalderen kjendes
hele 7 kirker i Tønsberg.
Efter den brug. der gjordes af dem, var de to kongelige
kapeller, nemlig:
St. Michaels kirken, som oprindelig var en klosterkirke
tilhørende Præmonstratenserordenen, og St. Stephans (St. Georgs) kirke,
hvor Haakon Haakonssøn lod opføre et hospital.
To kirker var klosterkirker, nemlig St. Olavs kirke med
kloster, som tilhorte Præmonstratensernes orden, og Franciskanernes
klosterkirke, der blev flyttet til Dragsmark, hvorefter ny kirke
byggedes for Franciskanerne.
Dernæst var der St. Laurentii kirke og Mariæ eller Vor Frue
kirke.
St. Petri kirke, af hvilken rester er fundne, var sognekirke.
Thomas kirke nævnes i Haakon Haakonssøn s saga, men
nærmere oplysninger om denne kirke savnes.
Om den tid, disse kirker opførtes, eller den tid, fra hvilken
de nævnes, kan oplyses:
Mariæ kirke nævnes første gang 1217 i Haakon Haakonssøns
saga, men den var efter Nicolaysen utvilsomt ældre og kunde gjerne,
som Miiller antager, være fra Olav Kyrres tid; thi aabningen
mellem taarnet og langhuset var rundbuet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
