Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
kobber, 5’/s tomme hoit, med forgylding og emalje, men af
plumpt arbeide, og et kvindeligt billede af samme størrelse og
lignende arbeide som krusifikset, samt i eller før 1855 halvdelen
af en sølvforgyldt ringspende, tilligemed endel engelske nobler
fra 2den halvdel af 14de aarhundrede og et par geldriske gylden
fra samme tid.
Mariæ kirke eller Vor Frue kirke var byens gamle kirke, viet
til Maria. Den blev nedtaget ca. 1865. Den var en langkirke
af huggen sten, med taarn mod vest og gavler og vindeltrappe,
forresten ganske simpel og med træloft. Den nævnes förste
gang i 1217 i Haakon Haakonssøns saga, men er utvilsomt ældre.
1771 tilbyggedes et sakristi. For de Budders familie var der
tilbygget et gravkapel. Kirken repareredes 1813 og 1814. Den
var 54 skridt lang og 13 skridt bred. Den var enekirke for
Tønsberg fra 1810—1858; den blev nedrevet i henhold til kgl.
resol. af 10de juli 1862. Kirken nævnes i Bjarne Erlingssøns
testament af 1308 (1309) og i fehirde Bjarne Audunssøns
testament af 1320; i begge blev den betænkt med gaver. I
Tønsberg museum findes opbevaret forskjellige gjenstande saavel fra
denne som fra St. Laurentii kirke.
Paa dens ene klokke sees følgende indskrift med smaa
bogstaver: campana ecclesie beate marie virginis tonsbergensis ihesus anno
domini mdxxxiiii (klokke for jomfru Marias kirke i Tonsberg.
Jesus. Aar 1534).
Den anden klokke havde indskriften: MLXXVI— En Kloch
hin ich geheten dat Son tto Magebul. heben mi laten getet Her .Tons
Michelson Hans Biske C. L. S. los: Mat. Fug.
Iblandt Arendts papirer findes tegninger af 3 ligstene fra
denne kirke, alle uden forsiringer og med indskrifter af store
bogstaver eller saadanne, som brugtes i det 13de og 14de
aarhundrede. Paa den ene stod: Hie loco tumulati duo Gutenses,
atnbo fratres, unus vocabatur Olaus et alter Botolfus. (Her er
begravne to Gotlændinger, begge brødre, den ene hed Olaf, den
anden Botolf). To mænd med disse navne nævnes 1307. De
drev handel paa Norge og Lynn i England.
Paa den anden sten kunde kun læses: Her ligr Helge son
B ... i hl. . . . pipu; og paa den tredje stod: Her ligger undir
ß ess om steini Ey stein Ragnildo sun er andad-. . fra er lidnir varo
fra burdi vars herra fjusund vetra cccxx. (Her ligger under denne
sten Eysteinn Ragnhildsson, som døde da der fra vor herres
fødsel var gaaet 1320 vintre).
Der var en prækestol med fint billedhuggerværk, en
alfertavle med «smukke zirater», og en tavle, hvorpaa der stod:
Anno 1589. Ste Mortens Dag, som var den 11 November, som
da kom paa en Tisdag, kom Høybaarne Første og Herre Hr. Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>