Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
«Paa dets top (Slotsbjergets) ligger en smukt bygget kirke,
helliget St. Michael, der nied sit gods underholder kanniker af
Præmonstratenserordeuen, der er bosatte i byen.» Den maa
være afstaaet til kong Haakon Haakonssøn og blev senere et af
de kongelige kapeller, hvortil kongen havde kaldsretten. Ved
gavebrev af 1ste decbr. 1317 skjænkede kong Haakon V til kirken
110 markebol jordegods, forat deraf skulde underholdes dens
provst, 4 korsbrødre, 2 diakoner og disses stegere og
stegersvende. Kirken var enskibet med taarn over kvadratet og
med halvrund apsis. Oprindelig havde den et lavere og smalere
kor. Antagelig i begyndelse« af det 14de aarhundrede blev
koret ombygget, saa det fik samme bredde som skibet og
betydelig forlænget mod øst med stræbepiller. Samtidig blev der
tilbygget et sakristi eller kapitelhus. Kirkens ruiner blev
udgravet’i 1877.
St. Michaels kirke var, som nævnt, et kongeligt kapel. De
kongelige kapeller var en for Norge særegen institution; de
grundedes og doteredes af Haakon IV, Magnus Lagabøter og
Haakon V; de blev ialt 14, hvoraf St. Michaelskirken var nr. 3,
idet den kom efter De 12 apostlers kirke i Bergen og St. Maria
kirke i Oslo. Præsten blev provst, idet hans kirke ophøiedes til
kollegiatkirke eller domkirke, og han fik ridders rang. Kirken
fik saadan anseelse, at man valfartede hid for at faa indulgens.
Saaledes skulde efter dronning Margaretes bestemmelse af 12te
april 1405 en mand drage for hende til «St. Mikkels bjerg i
Tunsberg». Hvor der senere blev af dens jordegods, vides ikke;
en dansk mand, Jens Fratt, skriver paa Akershus, flk «præsentatz»
1529 paa St. Michaels kirke.
St. Petri kirke nævnes første gang 1298, senere i Den røde
bog» (hvor dens jordegods opregnes) og i fehirde Bjarne
Auduns-søns testament. Den maa være nedlagt før 1575, idet dens
jordegods da var henlagt til St. Mariæ kirke.
Petri kirke var af sten. Sognet nævnes 1480 i et brev.
Ved udgravningen i 1886 af agent Lundqvists gaard nr. 125 i
Øvre Langgade fremkom en del af Petri kirkes fundamenter.
De kunde ikke følges videre paa grund af nærstaaende huse.
Endel menneskeben fandtes tæt ved muren. Miiller siger, at
kirken havde ligget «aller østerst i byen», hvor en hestemølle
indtog endel af dens fundamenter.
St. Stephans (St. Georgs) kirke med hospital var et af de
kongelige kapeller og antagelig bygget af Haakon Haakonssøn, som
lod opføre hospitalet.
Kirken med hospitalet laa efter P. A. Munch sydligst eller
rettere udenfor byen. Kirken nævnes i Haakon Haakonssons saga
og senere 1260.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
