Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43 JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
Tønsberg maa have underholdt mange geistlige i forhold til
sin størrelse.
Laurentiuskirken var, som berørt, en kollegiatkirke med
oprindelig fire præbender, en provst og en hjælpepræst.
Mariakirken, Peterskirken og Thomaskirken havde hver sin præst.
Michaelskirken paa Bjerget havde i sin glandstid provst, fire
korsbrødre, to degner og klokker. For St. Stephans hospital
var der en forstander og vel flere hjælpende brødre,
ligesom der ogsaa paa biskopsgaarden Teigar holdtes gudstjenester.
Ved siden af disse geistlige kom saa geistligheden i de to
klostre.
Det maa her erindres, at folket gav rige gaver til kirkerne,
idet de haabede ved hjælp af disse gaver at blive salig. Kirker
og klostre blev ved anlægget rigt funderet af dem, som stiftede
dem, og eftersom deres ry for hellighed steg, øgede gaverne.
I levende live sørgede man gjerne for, at der ved ens død blev
holdt messer for sjælen, saa der blev et kortere ophold i
skjærsilden. Det var enten et bestemt antal med én gang eller
saakaldte aarlige messer, som skulde læses hvert aar paa
vedkommendes dødsdag (anniversaria, årtiöahald).
Gaver kom ind særlig paa de dage, kirken eller klosteret
havde tilladelse til at meddele aflad. Da erkebiskop Trond i
Nidaros 1374 opholdt sig i Tønsberg, gav han alle bodfærdige,
som paa visse festdage besøgte Laurentiuskirken og rakte den en
hjælpende haand, 40 dages aflad og ligesaa 10 dages aflad til
dem, som i kirken fremsagde pater noster og Ave Maria for deres
sjæle, som laa begravet i kirken eller paa kirkegaarden. Et
lignende afladsprivilegium havde minoriterklosteret i Tønsberg
allerede i 1291 faaet af pave Nikolaus IV.
Munkeordener i Tønsberg. De to sidstnævnte kirker var,
som nævnt, klosterkirker.
I Tønsberg var der i middelalderen to munkeordener.
Præ-moustratensernes orden eller Norbertinerordenen og Franciskaner
ordenen eller Minoriterne, som paa oldnorsk kaldtes
berfætta-bræör (barfodbrødre), senere brugtes den danske benævnelse
graabrødre.
Præmonstratenserne omtales i Tønsberg ved slutningen af
det 12te aarhundrede. St. Michaelskirken paa Slotsfjeldet
omtales i 1191 som tilhørende Præmonstratenserne. St. Olavs
kloster i Tønsberg tilhørte og dem, og det blev stiftet lige fra
Prémontré.
Det kunde efter dette synes, som om der var to stiftelser
af Præmonstratensernes orden i Tønsberg, en ældre ved St.
Michaelskirken paa Slotsbjerget og en yngre ved St. Olavskirken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
