Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØNSBERG HV.
53
ning sild og smør; skibets navn viser, at han stod i forbindelse med
Dragsmark kloster i Bohuslen. I Hull var han i november 1307.
Til Hull kom sommeren 1305 et skib til horende en Haakon
fra Tønsberg, som hovedsagelig medbragte lægter, bord og spirer
samt skind. Tilbage havde han forskjellige slags kostbare tøier.
I marts 1307 kom Sivard de Tonesberg did med en stor
ladning sild, tørfisk og ekornskind. Næste aar i mai drog han
derfra med en ladning bestaaende af salt og forskjellige slags tøier.
Ogsaa med Ravensworth stod Tonsberg i forbindelse; did
kom saaledes i juli 1307 paa Trund Grots skib «Godekynus de
Tonnesbergh» med lægter og forskjellige skind varer.
Christian de Suffen kom til Lynn i 1306 paa skibet
«Frethe-berge» med sild. Tilbage hadde han salt. Rimeligvis eiede
Christian gaarden Sappen i Tønsberg og hans skib havde navn
efter Frodeaas eller Frodeberg tæt ved byen.
Endnu i 1383 kom to skibe fra Tønsberg til Hull med
tømmer og planker. Med det ene af dem, «La Christofre de
Tonns-bergh», fulgte kjobmanden Strange Claussøn, der kjendes som
gaardeier i Tønsberg.
1392 seilede det sidste kjendte skib fra Tønsberg til Hull.
Det var «Marieknight de Tonesbergh», ført af Olufus Henrissøn.
Senere gik farten fra Tønsberg mere og mere over til
hanseaterne, særlig til rostockerne, saaledes som omtalt under afsnittet
om handel og skibsfart (bind II, pag. 170).
Da Tonsberg i 1536 fuldstændig var ødelagt af ildebrand, og
da hanseaterne ikke havde ringeste udsigt til vinding, eftersom de
omkringliggende skoge var udhuggede, blev handelen ringe.
Tilstanden i byen var fortvilet, som ovenfor omtalt.
I midten af det 18de aarhundrede heder det: Bønderne var
kommen i stor gjæld, «særdeles hos en fornemme mand her i
byen, som i dyre aar 1741, 1742, 1743 o. fl. gjorde dem, af
medynk over deres jammer, saa stort forskud, at det mulig svier
til ham den dag idag er». Denne magnat var Vincents
Stoltenberg, der ved midten af det 18de aarhundrede synes at have
raadet grunden omtrent alene.
Endnu i 1750 skriver Miiller, at toldintraderne ikke paa
mange aar har oversteget 2000 rdlr.
Der handledes med oplandet og øerne paa den maade, at
bønderne paa vinterføre eller paa isen bragte til byen lidt
trælast, som kjobmændene tog i bytte for korn og kolonialvarer.
Der var kun 5 kjøbmænd, og Tønsbergs flaade var kun 17, mest
mindre skibe; et var dog saa stort, at det nogle gange havde
været i Spanien. Byens folk drev for en større del gaardsbrug
og fædrift paa løkkerne inden byen og forsynede saaledes delvis
husholdningerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
