Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HORTEN HY.
73
Man indskrænkede sig først til det nødvendigste for bygning
af skibe.
I de første aar efterat Horten var bestemt til marinestation,
var der nogle, som mente, at man ikke burde flytte
marine-etablissementet fra Fredriksværn, hvis havn ansaaes stor nok for
en lang tid. Etablissementet og havnen paa Horten kunde
beskydes fra sjøen, og til sikring mod angreb fra landsiden
krævedes kostbare befæstningsanlæg og betydelig troppestyrke. Disse
anskuelser øvede og øver fremdeles sin indflydelse paa
bevilg-ningerne.
Norges to første større krigsskibe efter 1814 byggedes paa
Horten; det var seilfregatten «Freia» i 1828 og seilkorvetten
«Ørnen» i 1829.
I 1821—30 bevilgedes gjennemsnitlig aarlig 80 000 kr. til
anlægget. I de følgende aar var de aarlige bevilgninger meget
smaa, idet storthinget vilde afvente nærmere udredning, inden
betydeligere bevilgninger til anlægget gaves.
En i 1833 nedsat marinekommission havde udtalt sig
enstemmig for Horten, og storthinget i 1836 og 1837 vedtog
marinekommissioneus indstilling af 1833.
Der bevilgedes 1836—39 til anskaffelse og vedligehold af
krigsfartøier og bygninger omtrent 860000 kroner aarlig til marinen.
De følgende aar fortsattes bevilgningerne, og arbeidet skred
frem. I løbet af 30—40 aar udfortes betydelige arbeider,
kostbare bygninger reistes, og de forskjelligste indretninger anbragtes
paa værftet.
Den i 1820—30 opførte spanteloftsbygning blev i 1846 ind
redet til kjedelværksted og støberi m. v.; videre blev bygget
smedje og et metalstøberi; fremdeles opførtes det «gamle
sygehus» i Ollebakken ligesom en murbrakke.
I slutten af trediveaarene byggedes magasin nr. 2 og labo
ratoriet, og en murbrakke paabegyndtes.
I tiaaret 1840—50 opførtes tre store bygninger til det
mekaniske værkstedskvartal, en spanteloftsbygning byggedes;
videre opførtes en mindre damphammersmedje,
mastemagerværk-sted, takkelloftsbygningen, korvetbeddingen og delvis
skonnert-beddingen, kanonchalupskuret og en række andre større skure,
fredskrudthus paa Mellemøen; fremdeles kontorbygningen, det
nye sygehus og to murbrakker. 1 1850 var flytningen fra
Fredriksværn til Horten i det hele færdig.
1 tiaaret 1K50—60 blev ogsaa betydelige arbeider udførte.
Saaledes befæstningsanlæggene fortet «Norske løve» paa Vealos,
«Citadellet» med to strandbatterier; videre opfortes
indhegnings-muren om værftet samt spiselokaler tilligemed sprøjtehuset,
vagtog skolebygning, kaserne, kirke, folkeskole i Ollebakken. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
