Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HORTEN BY.
S.",
dette skulde være marinens hovedværft. Sommeren 1854 blev
værftet, som berørt, af kong Oscar I givet navnet Karljohansværn
værft. Samtidig fik fæstningen paa Vealos navnet «Norske løve ,
og nuværende salutbatteri paa værftet «Citadellet».
I spidsen for værftets styrelse stod tidligere en sjøofficer.
1 1900 overgik værftsstyrelsen til civil. Karljohansværns værft
skulde være institutionen for marinens skibs- og maskinbygning.
I spidsen for denne skulde staa en værftsdirektor. De forskjellige
arbeidsgrene: artilleri, minevæsen, bygningsvæsen,
navigations-væsen og sanitetsvæsen, som før var undergivet værftet, blev fra
1900 selvstændige under marinestyrelsen.
Som kommandant i Karljohansværn havde for 1871
værfts-chefen tillige fungeret. Ved den ovenfor nævnte organisation af
marinen deltes landet i sjømilitære distrikter, hvorefter den høieste
militære myndighed paa Karljohansværn overgik til chefen for
Iste sjømilitære distrikt.
Ved den nye organisation flk marinen sin intendantur med
et intendanturkorps.
I 1913 udgjorde antallet af arbeidere ved Horten 852 mand.
hvoraf 186 midlertidige.
Denne styrke fordelte sig paa de forskjellige arbeidssteder
saaledes:
Paa hovedstationen: Mekaniske værksteder 2K1, skibsbyggeriet
197, ekvipagen og takkelvæsenet 77, bygningsvæsenet 111,
artilleriet 70, minevæsenet N8, navigationsvæsenet 6 og
intendanturen 22.
Desuden beskjæftiges paa værftet mandskaber af marinens
haandværkskorps, sædvanlig omkring 120 mand.
Antallet af over- og underordnede funktionærer i 1912-—13
er med et rundt tal 100.
Pensionskasse for Karljohansværns værfts arbeidere oprettedes
ifolge storthingsbeslutning 1885. Det samlede antal pensionerede
arbeidere og enker ved marinens hovedværft og de andre
arbeids-afdelinger udgjorde i 1913 203, hvoraf 111 enker.
Statskassens tilskud til pensionskassen var i 1913 ca. 60 000
kroner.
Horten som by. Horten blev bygget paa privat grund, som
horte til Nordre og Søndre Braarud samt til Baggerød, en del af
Solli samt pladsen Jota og Hagen.
Horten udgjorde en del af Borre herred indtil 1858, da det
blev ladested.
Ved kgl. resi. af 7de mai 1857 foreslog regjeringen en lov
om oprettelse af en kjøbstad ved Horten.
Storthinget besluttede imidlertid, at Horten skulde være lade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
