Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:>o
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
Skibsfarten fra Horten har været ringe. Antallet af
hjemmehørende fartøier udgjorde
1880: 22 drægtig 2(331 ton.
1905: 12 » ti 045 »
Fartøiernes antal var i 1911 2 dampskibe paa tilsammen
2 788 ton og 5 seilskibe paa tilsammen 4 796 ton.
Skibsbyggeri har ikke været drevet paa Horten udenfor
marineværftet; derimod har der været noget baadbyggeri.
Horten anløbes af flere dampskibe og staar i direkte
dampskibsforbindelse med Moss, Fredrikstad, Tønsberg, Sandefjord,
Larvik, Fredrikshavn og Kjøbenhavn. Der er jernbaneforbindelse
med Kristiania.
De vigtigste forbindelser er med Drammen, Kristiania og Moss.
Med disse bj’er er daglig dampskibsforbindelse.
Fra først i firti- til midt i femtiaareue var Stjertebryggen
— eller som den er kaldt «Skjerkebryggen» ■— ved Skjerkebngten
(der begrændses af Østøen, Vealøs og Hortentangen) anløbssted
for mindre dampskibe. Denne brygge var i 1820 en pælebrygge,
men muredes i 1835 og 1838. Paa grund af den ringe dybde
lagde dampskibene gjerne til kun med forskibet. Den sædvanlige
adkomst til bugten var «Vealosgabet». I den tid var der dog
saavidt dybt i «Vealøsrenden», at flere dampskibe kunde benytte
denne lille gjenvei, naar ikke vandstanden var usædvanlig lav.
Under sterkt stormende veir gik statens dampskibe og andre
større fartøier ogsaa ind paa Skjerkebugten, medens de ellers
lagde til ved eller udenfor Færgebryggen.
I 1855 og 1856 henlagdes alle dampskibes anløbssted til
F ærgebryggen.
I 1867 fik stedet et lidet dampskib «Expedit», bygget for
varetransport.
Staten havde i ældre tid foruden de paa marinens værft
byggede dampskibe kjøbt fra udlandet flere større skibe, der gik
i passagerfart og postrute vest- og nordover samt til Kjøbenhavn
og Kiel.
Varetransport tilsjøs fra Kristiania og byerne ved fjorden
foregik mest ved fragtemænd, hvis fartøier var afhængige af vind
og veir.
Haandværk og industri. I Horten var der i 1910 90
haandværkere, som foruden haandværkerne selv beskjæftigede 153
mænd.
Flere værftsarbeidere udforer selv adskillig af det i deres
hjem forefaldende haandværksarbeide.
Industrien i byen udenfor marineværftet med dets skibs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
