Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:>o
JARLSBERG OC. LARVIK AMT.
Saltbodesaat er plads for en saltbod, o: en bod, som bruges af
dem, som deri er sysselsat med tilvirkning af salt.
I navnet Lortuteigr maa 1ste led være et elvenavn. Lorta
kaldes endnu Loelven i Aker langt oppe (ved Fossum). Navnet
henfores til ordet lort, som imidlertid ikke ellers kan paa vises
i det gamle sprog og almindelig ansees for et senere indkommet
ord. Elvenavnets forklaring bliver derfor maaske tvilsom.
Ved lov af 17de august 1818 blev de ved Holmestrand
liggende jordløse huse, som kaldes Nordre og Søndre Kiev, henlagt
under Holmestrand bys jurisdiktion og fattigvæsen.
Grændsen for Holmestrand begynder ved Dunkebækkens
udløb i fjorden, følger saa bækken til hovedveien kort nord for
delet mellem Ovre Gausen og Ekelund, bøier her i nordlig
retning og gaar oppe i fjeldskraailingen til kort sydøst for en
jernbolt, mærket HB, der staar oppe i fjeldet i sydvest for det
punkt, hvor Løkkegaden boier ned til Leret, gaar saa i
nordvestlig retning til denne jernbolt og videre i samme retning til en
sten, mærket HR, nord for Johan Ekenæs’s hus, derpaa i nord
til en sten HB i sydkant af Botneveien, og saa i nordvestlig
retning over veien til en sten HB i dennes nordkant. Herfra
gaar grændselinjen først et kort stykke i nordlig retning, derpaa
i nordøst og saa igjen i nord, til den træffer stengjærdet i øst
for Lars Eriksens hus, hvilket gjærde den følger til veien, stikker
derfra i nordøstlig retning til en jernbolt HB beliggende kort
ovenfor det nedre af Nordre Kiev og derefter noget mere nordlig
til en sten HB ved hovedveien, hvorefter den fortsætter i samme
retning til fjorden.
Byen og dens gader. «Holmestrand har en mærkelig
romantisk beliggenhed,» skriver Leopold von Buch i 1808. «Mellem den
steilt opstigende fjeldside og fjordbredden er der neppe saavidt
plads for én gade paa de fremspringende sandstenslag. Mange
huse klamrer sig som reder op efter fjeldsiden. Og dog er alt
net, vakkert og malet, som om den lille by var velhavende.»
Holmestrand har længderetning fra nordnordøst til sydsydvest
paa en landstrimmel af sandsten, som ligger under en steil
styrtning af porfyrvægge, som ligeledes har retning fra nordnordost
til sydsydvest. Som følge af denne beliggenhed faar byen en
langstrakt form med en længde af hele 1400 meter fra
nordnordøst til sydsydvest, medens den gjennemsnitlige bredde kun
bliver 300 m., beregnet efter byens fladeindhold 0.42 km.2
De længste gader har ogsaa i det hele retning fra nordnordøst
mod sydsydvest ligelobende med stranden, medens andre kortere
gader gaar lodret paa denne retning, dog uden at byen er syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
