- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
157

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LARVIK BY.

157

Kristiansand medtages. I tredje vers omtales blot syv
fæstninger. Alle disse tre inskriptioner findes lige bag Herregaarden.
Lige under den tredje inskription er der udmærkede
skurings-mærker fra istiden.

Der er og en latinsk indskrift af et ganske andet indhold.
Den staar i en fjeldvæg lige øst for reberbanen og er saalydende:

CONCESSU EXCMI COMTIS

FR. A HL. LAURWIGr

D. D. CALEND. OCTOBR 1793

HOS. AGROS. ANTE A. PALUDEM

EXCOLUIT. .T. FRANCK. ADVOCATDS.

J. Franck har med tilladelse af liøivelbaarne
grev Frederik Ahlefeldt-Laurvigen i oktober
1793 opdyrket disse marker, der tidligere var
en myr.

Der ligger en stor eng lige foran inskriptionen, vel lOOOm.
i længde og et par hundrede meter bred. En lang, dyb grøft
gaar midt over engen i hele dens længde, flere mindre grøfter
kommer til fra siderne. Man kan se grændserne for den gamle
myr, som nu har været under dyrkning i over 100 aar.
Jordstykket hører under gaarden Yttersø, der ligger under Fritsø.

Alle 4 inskriptioner er hugget ind i flade, steile fjeldsider;
de ligger alle høit over marken, indtil 4—5 mandshøider, ganske
utilgjængelige, saa at man har maattet have et stillads at staa
paa under hugningen. Bogstaverne er i de tre første omkring
1 fod høie, dybt hugne, saa de er meget let læselige; den
sidste, den latinske, har noget mindre bogstaver, men ogsaa
denne er tydelig.

Om de senere grever af Larvik hidsættes efter professor
L. L. Daae: ’Grevskabet Laurvig og dets ældre besiddere».
Med grevinde Antonette Augusta, der døde 1701, havde
Gyldenløve 9 børn, af hvilke dog flere døde smaa. Af sønnerne
naaede Ferdinand Anton, der fulgte efter ham i grevskabet, den
voksne alder. Af døtrene blev en gift med Kristian Gyldenløve
til Samsø, men døde barnlos før faderen, eii anden blev gift med
grev Karl Ahlefeldt, en tredje med en tysk grev Leiningen
Westerberg.

Gyldenløve havde nydt alle de fordele og æresbevisninger,
som i enevældets barndom blev kongernes negte børn til del.
I Kristian V’s love for Danmark og Norge var det forudsat, at
kongerne havde naturlige børn. og Norske lov (1—2—2) bestemmer,
at disse børn «skulde behandles overensstemmende med den
høi-agtelse, der skyldtes deres høie udspring». U. F. Gyldenløve og
Kristian V’s sønner med jomfru Sophie Moth (grevinde Samsø)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free