Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAHVIK BY
159
mærkede, men om den følgende berettes adskilligt, om ikke for
det gode. Grev Kristian Konrad (født 1723) blev en berygtet person.
Ødselhed og udsvævelser var hovedtræk i hans levnetsbistorie.
Han blev allerede i en alder af 17 aar i 1740 kaptein i
marinen. Da han 1762 tiltraadte grevskabet, var han bleven hvid
ridder, kammerherre, viceadmiral og deputeret i det 1746
oprettede kombinerede admiralitets- og general-kommissariats-kollegium.
Allerede længe havde han været gift med Dorthe Sofie v.
Holstein, hans søskendebarn, der havde været hofdame hos deres
fælles moster, dronning Anna Sofie paa Klausholm.
For at se til sine besiddelser reiste han til Norge og var der
1764, hvorefter han om høsten vendte hjem til Kjøbenhavn.
Mest omtalt af alt, hvad han foretog sig, var bortførelsen af
en skuespillerinde jomfru Rose. Dorothea Biehl har i sine breve
berettet om sagen: Den Ilte marts 1 765 anstillede jomfru
Roses moder sig høist fortvilet over, at hendes datter ikke kom
hjem fra theatret, og lod spørge efter hende paa forskjellige
steger. Jomfruen var imidlertid bortført af greven efter aftale
baade med hende og med moderen, medens faderen, skuespiller Rose,
ikke havde anet noget. Kort efter flk denne imidlertid et brev
fra sin datter, der indeholdt forsikringer om hendes «store
lyksalighed». Politimesteren, Frederik Horn, spillede paa en maade
under dække med greven, men følgerne kunde blive farlige nok
baade for denne og Horn selv, om den ulykkelige fader tog sin
tilflugt til kongen. Greven gjorde nu skuespiller Rose store lofter
om penge for at lade sagen falde; men denne afviste de
skammelige tilbud. Sagen blev snart bekjendt. En uge efter
bortførelsen blev grev Laurvig tilsagt til taffelet. Paa kongens
spørgsmaal, om han kjendte noget til historien om jomfru Roses
forsvinden, svarede greven frækt, at han derom intet kunde
oplyse. Kongen blev forbitret, og besluttede straks, at greven skulde
faa sin straf. Greven maatte rykke ud med 10 000 rdlr. «til gu
deligt brug», give jomfru Rose en pension af 200 rdlr., saa længe
hun var ugift, samt engang for alle et udstyr af 3 000 rdlr.
og endelig ufortøvet begive sig til sit grevskab og ikke forlade
dette uden særlig kongelig tilladelse. Tiden før afreisen til Norge
maatte greven tilbringe i arrest, jomfru Rose sendtes to aar til
en præst paa landet, der skulde tage sig alvorlig af hendes
moralske forbedring og «hvert fjerdingaar indsende en edelig attest
om hendes forhold». Siden kom hun igjen til Kjøbenhavn.
Kristian VII, som i sin første regjeringstid sværmede om ved
nattetid, vilde se denne meget omtalte kvinde og trængte derfor
med magt ind i moderens bolig. Jomfru Rose maatte paa
befaling spille paa klaver for kongen, men da denne gik bort,
bemærkede han til sin ledsager: «Fy, fy, jeg har ynket Laurvig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
