Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
værk, hvoraf man spaaede sig store fordele, og man ønskede
desuden at have en passende anvendelse for værkets store
ar-heiderflok, der ellers truedes med brødløshed. For at skaffe
jernmalm til dette jernværk fattede man derfor den plan at kjøbe
Larvik grevskab, hvilket greven i sine økonomiske vanskeligheder
heller end gjerne gik ind paa. Under 10de juli 1805, den samme
dag, som resolutionen om nedlæggelsen af sølvværket afgaves,
approberedes det gjennem rentekammeret afsluttede kjøb af
grevskabet. Kjøbesummen fastsattes til 920 000 rdlr. kurant foruden
1 000 speeiesdukater som saakaldte «nøglepenge» til grevinden.
Heraf skidde 700 000 rdlr. oprettes til et fideikommis i
grevskabets sted, der skidde gaa i arv efter de samme regler, som gjaldt
for dette ifølge bestemmelsen af 1692, og saaledes fremdeles
eksisterer, hvorfor ogsaa «Laurvig i Norge» endnu opføres i den
danske statshaandbog i spidsen for de danske leusgrevskaber.
Dog forbeholdt greven sig samtlige kirker med dertil hørende
kaldsret, hvorfor dog skulde fradrages 13 976 rdlr. i
fideikommis-kapitalen. Ligeledes forbeholdt han sig den grevelige residens i
byen Larvik.
Regjeringens hensigt at realisere grevskabets gaarde og
saaledes forandre dem til frit selveiergods, saavelsom de andre
planer, man havde med den nye erhvervelse, blev til intet paa
grund af den kort efter udbrudte krig med England. 1 1814
skiltes Danmark og Norge; men i Kielerfreden fik dog Fredrik VI
anbragt en hemmelig artikel, hvor grevskabet med alle sine
pertinentser, hvoriblandt ogsaa en del af rentekammeret
til-kjobte eiendomme, forbeholdtes ham som en privat eiendom.
Som amtmand og bestyrer af grevskabet fungerede, da
Kielerfreden afsluttedes, kammerjunker Frederik v. Lowzow, der havde
sin bolig paa Brunla. Stillingerne som Fredrik VI’s godsbestyrer
og distriktets overøvrighed maatte fra nu af være uforenelige, da
indehaveren af det sidste embede umulig kunde være en dansk un
dersaat, men ikke desto mindre vedblev Lowzow fremdeles at
fungere i begge egenskaber. Grevskabet repræsenteredes ved den
Eidsvoldske rigsforsamling som andre dele af kongeriget Norge;
men den konstituerede amtmand var den eneste embedsmand,
som ikke aflagde ed til Norges selvstændighed. For Kristian
Fredrik var det under regentskabet og det paafølgende korte
kongedømme en kilden sag at røre ved dette; men da de nye
norske tilstande havde faaet fasthed efter foreningen med
Sverige, overdrog regjeringen i Kristiania i 1815
amtmandsforretnin-gerne til amtmanden i det tilstødende Bratsberg amt. Dette
skridt blev i den følgende maaned bifaldt af kongen, der
imidlertid tillige befalede, at der skulde gives Lowzow paalæg om
ufortøvet at forlade Norges land. I anledning af denne tillægs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
