Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAK VIK BY.
175
1836 flyttede han fra Sem og blev bestyrer af Fritsø gods og
boede paa Moholt i Slemdal, senere paa Langestrand, hvor han
døde 1841.
Paa Langestrand kirkegaard ligger ogsaa begravet Birgitte
Elisabeth Sverdrup, født 21de november 1773, død 28de juli 1865.
Hun var Georg og Jacob Sverdrups søster. Hun var opvokset
under indtrykket af den franske revolution og begeistret for
frihedsideerne og vel hjemme i den engelske og franske literatur.
Hun boede i Jacob Sverdrups hus, og hun kom til at øve stor
indflydelse paa sin brodersøn Johan Sverdrups udvikling.
Uagtet Larvik kirke i sin tid blev opført paa menighedens
bekostning, blev den anseet som værende i Larvik grevskabs eie,
idet dette oppebar indtægterne deraf. Siden 1820 har kirken
imidlertid været betragtet som tilhørende menigheden.
De ved kirkerne i Larvik liggende kirkegaarde er forlængst
nedlagt som saadanne. Ved kgl. resi. af 21de marts 1860 blev
der tilladt anlagt en ny kirkegaard i den saakaldte
Herregaards-have (Torstrand kirkegaard). Da denne var fuldt optaget i 1880,
blev der i samme aar taget i brug en ny begravelsesplads paa
Unnersbu i Hedrum, som nu benyttes af Larvik hovedsogn. For
Langestrand sogn blev der ved kgl. resi. af 17de april 1896
tilladt anlagt en ny kirkegaard paa lokken Jordfalden i Brunlanes.
Larvik sognepræst har bolig i den gamle Herregaard, d. e.
den gamle residensgaard for greverne af Larvik. Denne gaard
blev i 1821, som omtalt, kjøbt af kommunen for at anvendes til
raadhus og præstebolig. Gaarden nævnes i kane. prom. af 25de
august 1787, hvorved den blev henlagt fra Hedrum til Larvik sogn.
1 Larvik er en methodistkirke, indviet den 5te november
1876. Et bedehus ved Herregaardssletten blev indviet den 7de
november 1875, et missionshus for medlemmer af den frie
mission er opført 1888, og Frelsesarmeen har et lokale.
Andre bygninger. Den af Gyldenløve byggede Herregaard er
før omtalt.
Jjarvik hospital. Ved fundats af 7de august 1736 skjænkede
grev Frederik Anton Danneskjold-Laurvig 10 000 rdlr. til at
oprette et hospital i Larvik, ligesom han samtidig gav hospitalet en
træbygning. Hospitalet’ kunde optage 8 fattige, 4 mænd og 4
kvinder.
Sønnen grev Frederik Ludvig knyttede til det et legat, som
var stiftet af enkedronning Aune Sophie, fodt Reventlow. Dette
blev stiftet den 5te januar 1742, oprindelig paa 5 500 rdlr., men
voksede til 6100 rdlr. Nævnte grev Frederik Ludvig gav selv
samtidig yderligere 10 000 rdlr. Han havde aaret i forveien
opført en ny bygning for hospitalet, en solid stenbygning, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
