Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
Der er vicekonsuler for Danmark, England, Frankrige,
Nederlandene, Rusland, Sverige og Tyskland.
Vandforsyning, brandvæsen og belysning. Tidligere flk man
vand fra brønde i gaardene eller fra vandposter paa torve og
gader. Byen har nu vandledningsnet. Vandet kommer først
fra Klever tjern, paa høiden ovenfor Langestrand. Foran dette
tjern er et filtrer- og renseapparat, da vandet er myrholdigt
Senere lagdes en sideledning op til det hoiereliggende, rene Ulvsbak
tjern. Kiever tjern benyttes nu kun som reserve.
Efter en stor ildebrand i 1869 fik byen stadsingeniør.
Brandvæsenet har faaet mandskab og er fuldstændig organiseret.
Vandledninger og kloak er nedlagt i alle gader. Kloaknettet
gjør udmærket tjeneste, da faldet er stort og bevirker et hurtigt
afløb.
Belysningen i byens gader og paa dens brygger var tidligere
petroleumslygter, skjønt byen havde privat gasværk. Da dette
gik over til et elektricitetsværk, kom der elektrisk lys i flere af
hovedgaderne, paa torvet og dampskibsbryggerne, og i de fleste
kontorer og butiker, i hoteller, posthuset, kommunelokalet og
folkeskolen. Nu forsynes byen med elektrisk lys og kraft fra
Treschow-Fritsøs anlæg.
Der er telegraf- og rigstelefonstation samt
abonnentcentralstation med abonnentnet, som tilhører Larvik telefonselskab.
Legater. Ulrik Fredrik Gyldenløve gav 19de september 1679,
som omtalt, 2 000 rigsdaler til Larvik kirke til kirkens vedlige
holdelse paa betingelse af, at der paa hans navnedag 14de
november skulde holdes gudstjeneste. Præsten skulde honoreres med
en rosenobel guld (18 kr.) og degnen med 1 rdlr.
Der omtales ikke i gavebrevet nogen særegen foranledning
til denne gave; men andensteds fortælles, at Gyldenløve gav
pengene til erindring om, at han paa denne dag blev frelst af
havsnød. Dette kan være meget muligt; man ved, at han engang
(paa sin ambassadereise til Eugland) har været nær ved at
forlise, men «Frederici-dag» tyder dog snarere paa, at han bar
villet have sin navnedag erindret. Denne gudstjeneste finder
fremdeles aarlig sted, og præsten faar «rosenoblen» udbetalt efter
den kurs, som et pund sterling paa den dag har her paa stedet.
«Frederiksdagen» var en lokal fest i Larvik, paa hvilken arbeidet
pleiede at hvile og alle skoler havde ferie.
Larvik hospital er ovenfor omtalt.
Jomfru Marie Margrethe Bugge fastsatte i 1830, at der skulde
udbetales til kirkeværgen 300 spd. til et jerngitter om hendes
families gravsted; renterne af det overskydende beløb skulde
tilfalde kirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
