Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAK VIK BY.
189
1886 kom under administration. Chr. Christiansen oprettede
bryggerier i Larvik og Kristiansand, drev trælastforretning med
sagbrug ved Kristiansand, møller og dampbageri sammesteds og
var en tid indehaver af Kristiansands mekaniske verksted.
Fremdeles drev han i nogle aar Hafslund glasværk ved Sarpsborg og
var med at anlægge saavel Hafslund som Moss
cellulosefabriker. Han var medeier i Göteborgs ølbryggeri, Fredrikstad
ølbryggeri og Fredrikshald tændstikfabrik. Videre drev han stor
iseksport og anlagde nær Fredriksværn et brænderi, som i
60-aarene omdannedes til en tændstikfabrik. I begyndelsen af
70-aarene anlagde han Larvik glasværk. For at skaffe billigt
brænde-materiale til dette glasværk anlagde han i slutten af 70-aarene
en torvmyrdrift, men sluttede dermed, da det ikke svarede
regning. Alt dette oversteg en enkelt mands kræfter. Flere af
hans foretagender har siden vist sig at være udmærkede
forretninger, saaledes bryggerierne i Larvik og Kristiansand, møllen i
Kristiansand og glasværket i Larvik.
I de senere aar har man ogsaa eksporteret sten (syenit) fra
stenbruddene i Hedrum og Tjølling.
Larvik udfører trælast, træmasse, papir, huggen sten,
fyrstikker, flasker og hummer. Der indføres stenkul, kornvarer,
tobak, kaffe, sukker og poteter.
Toldintraderne udgjorde i 1906 716 000 kr., indforselsværdi
3 600 000 kr., udførselsværdi 2 030 000 kr., hvoraf i
trælast-varer 1520000 kr. Toldintraderne var i 1911 731 273 kr.
Skibsfart. Skibsfart har fra gammel tid været en vigtig
indtægtskilde for Larvik og dens omegn. Her byggedes gode skibe
paa værfterne ved Jordfalden og Hølen. Da træseilskibenes tid
var forbi, kjøbte man i dette distrikt seilskibe af jern og staal,
som tildels tjente godt.
I 1675, nogle faa aar efter at Larvik fik
kjøbstadsrettig-heder, eiede byen 25 skibe med over 3 000 kommercelæsters
drægtighed. Larvik havde i 1835 126 hjemmehørende skibe, drægtig
6 056 kom mereelæster og med 771 mands besætning. I samme
aar ankom der til Larvik fra udlandet 327 skibe, drægtig
12 548 læster, overveiende fra Holland, og der afgik til udlandet
276 skibe, drægtig 8 794 læster. Der udskibedes tørrede og
røgede fiskevarer, saltet fisk, mest sild, hummer, jern, tømmer
og last, baandstager og 83 tdr. østers.
Der indførtes kornvarer, sukker, kaffe og the, vin og mjød,
oljer og sæbe, fedevarer, hamp og lin, lærred og lærredsgarn,
fjær, tøndebaand, stentøi, jernvarer og haandverksarbeider.
Der foregik paa smaa, her hjemmehørende skøiter en livlig
fragtfart, især med Kristiania. Skibe fra Larvik seilede langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
